Dansk
Sætningsanalyse (sætningsled)
Hej.
Er der ikke en som vil forklare mig hvordan følgende sætning skal analyseres.
Rikke forærede sin kæreste en slikkepind, som han gav sin mor, der er en stor slikmund.
x o (direkte objekt)(hensynsled)
fed skrift og akkusativ skrift er for at i kan se hvad der hænger sammen. Det er hvad jeg kom frem til, men så er jeg gået i stå med resten af sætningen. Er der ikke en som kan skrive en guide for resten så jeg kan forstå det.
Svar #1
08. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
Det direkte objekt er slikkepind (kursiv skrift), mens hensynsleddet er sin kæreste . Det er slikkepinden, der bliver foræret, og det er derfor objektet. Derefter følger en bisætning med en bisætning.
Svar #2
08. marts 2011 af aalborghus92 (Slettet)
Så forstår jeg bare ikke hvorfor følgende sætning ser sådan ud:
Drengen giver pigen et kys på munden
Giver = verballed
Drengen = subjekt
Kys = direkte objekt
jeg ville sige "hvad giver drengen" = drengen giver et KYS = direkte objekt
I mit oprindelige spørgsmål ville jeg jo så sige:
forærede = verballed
Rikke = subjekt
Så ville jeg sige "hvad forærede Rikke?" eller "hvem forærede Rikke?" som vil være slikkepind (hvad) eller sin kæreste (hvem)
kan du ikke forklare mig hvordan det hænger sammen?
Svar #3
08. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
Ja, det er den korrekte forklaring. I sætningen spørges "hvad bliver givet" , her er det kysset, som så er objektet, og "hvem bliver det givet til", her er det pigen, som er hensynsleddet.
I sætningen med slikkepinden: "hvad bliver foræret", det er her slikkepinden, som er det direkte objekt, og "hvem bliver den foræret til", her er det til kæresten, som er hensynsleddet.
Svar #4
08. marts 2011 af aalborghus92 (Slettet)
Hvordan vil du så gå videre efter hovedsætningen? altså med at analysere ledsætningerne/bisætningerne?
Svar #5
09. marts 2011 af Miibi (Slettet)
som han gav sin mor
Udsagnsled = gav = o
Hvem gav? = han = x
Hvad gav han = "som" (som står her i stedet for slikkepind) = direkte objekt
Hvem gav han slikkepinden til = sin mor = hensynsled
der er en stor slikmund
Udsagnsled = er = o
Hvad er = "der" (der henviser her tilbage til "sin mor") = x
Hvad er "der"/sin mor? = en stor slikmund = omsagnsled til grundled (pga., at verbet "er" er udsagnsled)
Bisætningerne analyseres altså præcis ligesom hovedsætningerne. Der kan være forskelle på, hvordan du noterer det i forhold til "som" og "der" - det må du tjekke med din lærer. Men princippet skulle være rigtigt.
Skriv et svar til: Sætningsanalyse (sætningsled)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
