Matematik

Tændstikker

09. marts 2011 af Ultraviolet (Slettet)

 Hej! 

I en opgave står der: En tændstikæske har målene 66x50x14 mm (indvendig mål). De ydre mål er 70x53x17 mm.

a. Beregn æskens rumindhold (cm3, 1 decimal):

66*50*14 = 46200 mm3 = 46,2 cm3

b. Beregn æskens samlede overflade (cm3, 1 decimal):

70*53*17= 63070 mm3 = 63,1 cm3

er det rigtigt?


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)

a. er korrekt.

I b. spørges der om æskens samlede overflade. Det er et areal. Du har beregnet det ydre rumfang, hvilket ikke er det korrekte svar til opgavens spøergsmål. Æskens overflade består af 6 rektangler, der parvis er ens i størrelse.


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. marts 2011 af peter lind

Der er noget galt; men jeg kan ikke se om du blot har skrevet forkert. I spørgsmål b spørges der om overfladens areal og du svarer med rumfang. Hvis det skal være arealet er enheden cm2 ikke cm3


Svar #3
09. marts 2011 af Ultraviolet (Slettet)

 #1: Hvad forstås ved overflade-areal?  Hvordan skal jeg vide hvilke af de tre tal som  svarer til højden og længden for jeg har 3 tal. Jeg tænker at gøre dette:

(h*g)6= resultat


Brugbart svar (1)

Svar #4
09. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)

#3

Tændstikæsken antages at være kasseformet, så den har en længde L, bredde B, og en højde H. Det er ligemeget, hvilke af de tre dimensioner, du kalder for længde, bredde og højde.

I æskens overflade er der to rektangler med siderne L og B, to rektangler med siderne L og H, og to rektangler med siderne B og H. Find nu æskens samlede overflade.


Svar #5
09. marts 2011 af Ultraviolet (Slettet)

 Okay :) takker! 


Skriv et svar til: Tændstikker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.