Essay - Borgmester Hoeck og Hustru af Henrik Pontoppidan

Der er mange, der ikke kan åbne .docx dokumenter, når de bliver gemt her på Portalen. Prøv i stedet at gemme filen i formatet .doc eller .pdf . Så er der flere, der kan hjælpe.

 hvordan gøre man det?

 Skriv et essay om troskab i parforhold og seksualmoral. Du skal inddrage følgende uddrag fra Borgmester Hoeck og Hustru af Henrik Pontoppidan:
(side 46) ”Han huskede, at der engang, mens de sad ved Middagsbordet, kom et brev…
… hun frygtede at miste hans Tillid og Hengivenhed ved at sige Sandheden” (side 50)

Dansk essay om troskab i parforhold og seksualmoral.

Troskaben i et forhold er meget relevant, hvordan to mennesker kommunikeres og enes. Fra romanen Borgmester Hoeck og Hustru kan man ikke lige frem sige at troskaben mellem borgmesteren og hans kone er der. Alt sammen går ikke som det skal, og en lykkelig familie er de nu heller ikke.
Borgmesteren var en rig og vigtig mand og det var hans kone også, hun var en god hustru, men en god kone var hun ikke lige.
Forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) er kendt for sin ironi og realisme. Hans sprog er meget rent og hans superrealistiske stil gør, at vi som læsere ikke fejler med hensyn til symboler og metaforer.
Romanen handler kort og godt om et par, der er ulykkelig gift. Borgmesterens kone, Anne Marie, leder efter gnisten der engang lyste livet op for dem begge. Borgmesteren er så den ene der har opgivet kærligheden, og han vil hellere se Anne Marie død end at de skal skilles og hun skal have forældremyndigheden for datteren.
Anne Marie har en sygdom og ligger syg i sengen. I slutningen af historien dør Anne Marie, hun dør ikke kun af den sygdom hun har, hun dør også af smerten som hendes mand og hende selv har forårsaget hende.
I romanen fremgår alt idylsk i starten hvor indledningen fremkommer, senere hen svæver vi længere ind i centrum og vi får derefter mere at vide.
Det er inspirerende den måde et ægteskab kan forandres på, at Anne Marie kan flirte med flere mænd, selvom hun er gift, det typiske sker, og borgmesteren bliver selvfølgelig jaloux, men stadig så tier de begge for ikke at såre hinanden eller miste tilliden. Anne Marie flirter med mænd for at få opmærksomhed, for at finde en hver piges eventyr men hun gøre det stilfuldt for ikke at miste borgmesteren.
Men på den anden side er historien også meget provokerende, da den er meget kvindeundertrykkende såsom at det er kvinden der skal være hjemme, passe huset og har ikke den høje stemme. Anne Marie ville vise at hun er og kan mere end bare at være en undervurderende kvinde, selvom hun var borgmester-fruen.

At historien er så realistisk og normal gøre det indtryk at det er noget mange mennesker kan opleve. Hvis man indgår i et ægteskab og afholder løfter på kirkegangen eller rådhuset, skal man også være i stand til at holde de løfter. Men det kommer jo an på ens held og personlighed. Nogle er bare ikke skabt til hinanden og andre lever til døden skiller dem ad.
Du tænker nok, vi er i nutiden, verden har forandret sig, men der vil altid være de mænd der undervurderer kvinderne og tager deres rettigheder fra dem. Det er uretfærdigt.
Selv et forhold er svært at holde, som mennesker lære man at selve individet er automatisk lige med sig selv og at tilpasse sig andre mennesker kan være svært, at tiltro sig andre og sætte sit hjerte på spild kan være ekstremt.
Kvinderne er ikke de eneste der bliver såret og er de harmløse, og som kan knuse mændenes hjerte og tillid, mænd derimod kan også være dem der sætter sit hjerte på spild, og åbner sin tillid til sin partner. Så som partner, har man ansvaret for at beskytte sin partners tro og tillid til en selv. Som nævnt før er det uretfærdigt at kvinderne bliver undervurderet men ligeså er det også uretfærdigt at mænd skal sætte sine følelser på spild og ende med at få dem ridset. For det vil jo se godt ud hvis det var i orden med at mænd må helt og aldeles blive såret.
Når et par tiltror sig hinanden, er det som at skænke hinanden deres hjerter og så er det op til en selv hvor meget af dit hjerte du er villig til at give eller hvordan du vil behandle din partneres hjerte som du fik.

”Han huskede, at der engang, mens de sad ved Middagsbordet, kom et brev…” (s.46) – Borgmesteren og hans kone sidder sammen og Anne Marie får et brev om at hendes nære fætter er gået borte i Amerika. Borgmesteren kunne se at døden betød lige så roligt meget vigtig for Anne Marie, og da han senere hen gik ind i dagligstuen, ind til Anne Marie, gemte hun hurtigt noget under en avis, som borgmesteren forlangte at se. Hun havde nogle visnede blomsterbuketter, balsløjfer, gækkevers osv.
Anne Marie undgår at fortælle det til hendes mand, da det kan langsomt knække på tilliden, Anne Marie viser hendes hengivenhed og ømhed da hun græder om borgmesterens hals.

”… hun frygtede at miste hans Tillid og Hengivenhed ved at sige Sandheden” (side 50) – Borgmesteren er godt klar over at Anne Marie lyver nogle gange og han ved også at hun lyver for at hun ikke vil have han mister tilliden og hengivenheden til hende ved at sige sandheden.

De fleste mener jo at sandheden gør forholdet stærkere og det bekræfter jeg. Borgmesteren og Anne Marie lyver begge for hinanden, og hvis det var at de kom ud med sandheden ville Anne Marie måske have overlevet lidt længere. Sandheden gør ondt ja, men det styrker også forholdet og selve individet. Jeg går meget ind for at der skal være tillid og sandhed i et forhold, det skal helt sikkert fremstå som hovedreglerne.

 her er den, håber I kan hjælpe mig