aztekerne argh jeg har brug for hjælp!!!!!!! :S

hey jeg har virkelig brug for at vide om dette er noget lort jeg har skrevet! og hvad min konklusion kan handle om! :S:S Mange Mange tak til den der hjælper mig! skal aflevere imorgen d. 17!!!! :S:S

• Indledning:

Fokus for denne opgave vil være Aztekernes erobringer og krigsførelse, de erobrede byers forhold og om dette forhold blev forbedret eller forværret over spaniernes ankomst.
Disse emner er valgt da det vil give mulighed for at kunne konkludere om hvorvidt spaniernes ankomst ene og alene var til nytte for spanierne, eller om spaniernes ankomst var en befrielse fra skat-betalinger og offer for ofringer, for byer som var blevet erobret og led under aztekernes magt. Materialet til dette emne har været sparsomt og ikke særligt informationsrigt, det meste er blevet fundet på Internettet.



















• Aztekerne erobrede andre byer for at kunne overleve.

Aztekerriget var et mægtigt rige. Aztekernes by Tenochtitlan lå på en ø midt ude i en stor sø, dens eneste forbindelse til fastlandet var 3 dæmninger . Disse 3 dæmninger kunne blive åbnet og dermed vejene oversvømmet i tilfælde af at byen var under belejring. Selve øen som Tenochtitlan var bygget på var 18 km2.
Tenochtitlans infrastruktur bestod af et netværk af kanaler som fungerede som veje, lidt ligesom Venedig den dag i dag, og kanoer var det almindelige transportmiddel.
Som byen voksede var der ikke plads til afgrøder og dette fik aztekerne til at opfinde chinampaer. En chinampa er bygget af pinde og strå, med træstammer påsat der efter noget tid gror rødder og derved skaber stabilitet for den lille artificielle ø. På denne ø dyrkede man majs, bønner, chilipeber, squash, tomater og amaranter, alle afgrøder som var aztekernes primære næringsmidler.

Aztekernes samfund var ikke meget anderledes end vores er i dag . I sin tid var det en meget veludviklet civilisation: ”Aztekerriget var i gang med at udvikle en imponerende civilisation med blomstrende varecirkulation og handel. Det havde en rig kultur, der både kendte til papirfremstilling og skriftsprog, og byggekunsten var imponerende.”
Til trods for dette mægtige samfund havde aztekerriget mangler. Byen der i sin storhedstid husede mellem 80 og 250 tusinde indbyggere kunne ikke fremstille nok proviant til at kunne overleve . De havde brug for flere landområder og dette var begyndelsen til aztekernes mangfoldige erobringer. Det skyldtes altså ikke blodtørst at aztekernes gik i krig -”The goal of the battles was not to destroy the enemy and ransack the village but to capture the community and integrate them into the Aztec society, thus providing a much more productive and expanding kingdom.” Som dette citat konstaterer, gik aztekerne i krig for at kunne blive en mere civiliseret civilisation frem for rå blodtørst.
Den anden grund til aztekernes erobringer var blomsterkrige. Krige til for at skaffe fanger til ofringer til deres guder. Hellere end at dræbe deres modstandere i krig, gjorde de dem ukampdygtige og bragte dem med hjem så de senere kunne blive ofret . De der blev taget som fange i en blomsterkrig blev behandlet godt og var altid mætte, da de blev betragtet som budbringere til aztekernes guder – der var 18 fester om året hvor menneskeofringer var nødvendige. Mange af gidslerne blev ofret som gave til solguden Huitzilopchtli. Denne ofring omhandlede at de blev skåret op levende og deres hjerte blev taget ud stadig ”bankende” og spist af præsten .


• Under aztekernes magt led de erobrede byer.

Aztekernes allerførste rigtige krig var mod Tezozomoc som der havde formået at få magten over Tenochtitlan. Sammen med Texcoco gik aztekerne i krig for at vinde sin frihed, og dette sejrede de i. Tepanekerne blev herefter tvunget til at betale skatter til Tenochtitlan.
I 1400-tallet fandt indtil flere naturkatastrofer sted, heriblandt at vandstanden i søen som Tenochtitlan hvilede på steg, grundet voldsomt snefald og regn i bjergene, og resulterede i at mange afgrøder blev ødelagt og indtil flere aztekere døde. Aztekerne så dette som et tegn på at deres guder var sure. I denne tid blev der ofret betydeligt flere mennesker og dette var skyld i at endnu flere byer blev erobret. Fra alle disse nu indtaget byer kom der en jævnlig strøm af skatter til Tenochtitlan .
Krigen mod Tepanekerne var kun starten til en tresidig alliance – ”tremagtsforbundet”. Med ønsket om udvidelse af territorier og mere magt gik Tenochtitlan, Texcoco og Tlacopan i gang med at erobre byer. Disse byer skulle så betale skat. Hvert år modtog Tenochtitlan 7.000 tons majs, 2.000.000 bomuldskapper, 4.000 tons henholdsvis chiafrø, korn og bønner, samt stridsdragter og skjolde .
Dette resulterede i at disse byer ikke havde nogen mulighed for at kunne videreudvikle sig selv, men derimod kun koncentrere sig om at leve op til betalingen af den skat der blev forlangt af dem.

Man kan sige at de erobrede byer var heldige da de ikke blev ødelagt og alle beboerne dræbt. For dette kunne aztekerne nemt have gjort da de var klart i overtal og dygtigste krigskæmpere. Til gengæld led byerne i en konstant frygt for aztekerne og det havde forfærdelige konsekvenser hvis skatten ikke blev betalt til tiden. Man kan så yderligere diskutere hvad der er bedst: at leve i frygt eller dø.








• Den generelle opfattelse af spaniernes ankomst til aztekerriget.

For den almindelige person uden større historisk viden om aztekerriget før og efter spaniernes ankomst, er det min opfattelse at den generelle holdning til spaniernes indmarch er at de ikke bragte andet en død og ødelæggelse med sig. De bragte forskellige sygdomme fra Europa med sig, sygdomme så som kobber. Dette resulterede i, sammen med det faktum at spanierne dræbte mange af aztekerne selv, at 70 % af aztekerrigets befolkning døde.


• Spanierne fik hjælp.

I aztekernes religion fandtes et sagn der omtalte guden Quetzalcóatl og hans ankomst til jorden og da Hernandez Cortés i 1519 satte fod i Mellemamerika stod det klart for aztekerne at dette måtte være selveste Quetzalcóatl. Moctezuma II, som var aztekernes hersker på pågældende tidspunkt, sendte gaver til Cortés, men viste sig dog alligevel at være lidt skeptisk. For Moctezuma sendte også spejdere ud for at holde øje med disse fremmede. I og med at Moctezuma troede Cortés en gud kunne Cortés gå frit omkring. Han bevægede sig længere og længere ind i landet og i kampen mod aztekerne gik det hurtigt op for ham at han ikke kunne slå aztekerne på egen hånd. Cortés fandt aztekerrigets svagpunkt: de byer som var ufrivilligt under aztekernes styre var klar til at vise modstand – de ønskede frihed igen. Dette udnyttede Cortés. Han samlede 9.000 af sine egne spanske soldater og ca. 150.000 krigere fra undertrykte byer og tog derefter Tenochtitlan med magt og i denne proces fik han ligeså tilegnet sig kontrol over de byer som hjalp ham med dette.

Man kan sige at det at aztekerne styrede de erobrede byer ved hjælp af frygt og magt var udgangspunktet i at spanierne overhovedet havde en mulighed for at overvinde aztekerriget, i og med aztekerne var i klart overtal af krigere indtil at Cortés fik hjælp.


• Spaniernes grådighed.

Spanierne kom til Mellemamerika på grund af en ting. De ville have guld og rigdomme . Efter sejren samlede Cortés lederne af Tenochtitlan og forlangte 200 guld barer. Da de fortalte ham at det meste var sunket til bunds af søen under forsøget på at flygte blev han sur og lod dem torterer: ”They were cruelly treated for not satisfying the victors’ exactions; some were even torn apart by dogs.”
Det tog 1 år, efter erobringen af Tenochtitlan, før erobreren lærte at han nu var herskeren over ”New Spain”. Han blev betragtet som en gud og elsket som en mand og hans egne bekymringer for indianers godt befindende var da også ægte nok. Dette ændrede dog ikke på at indianerne, såvel de forhenværende aztekere som de nærliggende byers beboere, stadig skulle betale skatter. I stedet for til Tenochtitlan gik disse til Marqués del Valle de Oaxaca. Hver 80’ende dag skulle indianerne betale 4800 bomulds kapper, 40 beklædningsdele, indtil flere kreaturer og endda ”wet nurses”.
Også deres religioner blev forbudte og de blev tvunget ind i den katolske tro.
De fortabte aztekere var heldige at deres nye hersker tænkte på deres velbefindende, men det var svært for spanierne at finde ud af hvordan New Spain skulle regeres. ”Encomienda” syntes at være den eneste vej from for Cortés som stadig havde indianernes velvære i baghovedet. ”Encomienda” stammer fra det spanske ord ”encomendar” som betyder: ”to give in trust”. At en spanier blev tildelt encomienda medførte i praksis at han fik ansvaret for nogle indianere som han så skulle sikre blev godt integreret i den katolske tro. Til gengæld skulle disse betale ham skatter som ”tak”. På trods af at Charles V forbød Cortés at indføre encomienda gjorde han dette da han mente det ville sikre indianerne mod de foragtelige spaniere som nu flokkedes til New Spain.

Som det her står klart var indianerne ikke efterladt til deres egen skæbne. Tværtimod var de nu underlagt en form for slaveri som bestod af at de skulle betale skatter og skaffe guld til de nyankomne. På den anden side sikrede Cortés at de ikke skulle lide alt for meget i denne proces.


Konklusion:

Før spanierne satte fod i Mellemamerika sad aztekerne på magten. De havde flest soldater og var de mest veludviklede i såvel krig som samfund.