Dansk

Essay

28. marts 2014 af FrederikJensen123 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvad skal man huske på, når man laver et essay. Jeg vil meget gerne vide, hvordan I skriver dem, og hvis der er nogle regler, jeg skal huske på, så kommenter lige.


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. marts 2014 af mathon

Du skal jo vide, hvad et essay er, og ikke skrive med klap for øjet.


Svar #2
28. marts 2014 af FrederikJensen123 (Slettet)

Sikke en sølle kommentar. Jeg troede Studieportalen var en hjemmeside, hvor man kunne få hjælp. Du er bare egoistisk.

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. marts 2014 af Perfektum12 (Slettet)

I et essay skal du oftest enten behandle et emne eller en tekst. Uanset hvilken af disse du er blevet spurgt om, er vigtigt at du indeler dit essat i tre dele:

Indledning: Her præsentere du emnet eller teksten, og du bruger indledning til rejse nogen problemstillinger eller temaer, som du vil undersøge, og din indledning skal lede hen til hovedelen. Husk at indledningen ligesom konklusion skal være kort, altså 100 - 200 ord. 

Hovededelen: Her begynder at du at analysere og diskutere et emne eller en tekst, oftest hvis der er tale om en tekst tager du citater udefra teksten og analysere dem.  Hvis det er et enme du behandler så rejser du nogen filosofiske problemstillinger som man udmiddelbart ikke kan svarer ja eller nej, og her præsentere du to forskellige sider, og du skal helst prøve på at  tage et citat fra en kronik eller artikel hvor der er to modstridende holdninger til et emne. Hovdedelen skal fylde mest i dit essay. 

Konklusion: Konklusionen er afslutningen på din essay, og den skal ligesom indledning være kort, omkring 100 - 200 ord, og den skal gengive det som har sagt i indledning, og så svarer på den altså indledningen med udgangspunkt i din analyse/diskussion. 

Håber det hjælper :) 


Svar #4
28. marts 2014 af FrederikJensen123 (Slettet)

Det hjalp meget. Vil du prøve at rette en af mine ældre essays? Bare lige se, om jeg har styr på genren?

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. marts 2014 af Perfektum12 (Slettet)

Jo, jeg kan godt kigge på dem, skriv i indbakke så sender jeg min mail. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
28. marts 2014 af Fredeeeee (Slettet)

Kopieret fra en hjemmeside:

"Essayet er karakteristisk ved, at skribenten ud fra faglig viden og indsigt undersøger, overvejer og reflekterer over et emne eller et begreb. Resultatet behøver ikke føre frem til en entydig konklusion, men har snarere karakter af en begyndende undersøgelse, der fører frem til nogle pointer eller væsentlige betragtninger i forhold til emnet. I modsætning til den litterære artikel og kronikken er essayet karakteristisk ved at have en mere personlig tilgang, men det må ikke blive privat og skal være af almen interesse.  

Et essay begynder ofte med det konkrete eller personlige for at nå et mere generelt og alment niveau. Man går f.eks. fra at skrive om sin bedste rejseoplevelse til at overveje, hvilken betydning rejser kan have for mennesker generelt. Man kan også starte med en undren eller noget man gerne vil undersøge nærmere. Essayet bruger ofte retoriske virkemidler og sproglige billeder, og det kan henvende sig direkte til læseren ("du må forestille dig at...").

Essayet som dansk stil stiller desuden krav om, at man tager udgangspunkt i en foreliggende tekst. Man kan ikke nøjes med at bruge noget tilfældigt fra teksten. Man skal heller ikke levere en større redegørelse eller analyse af den, Man skal derimod tage udgangspunkt i et centralt eller karakteristisk træk eller synspunkt i teksten og udnytte det som afsæt for refleksioner, associationer og undersøgelse.

 Forslag til disposition af essay

Begyndelsen: Indledningen præsenterer emnet, men må godt starte med en undren eller en konkret scene eller et eksempel.

Midte: Veksler mellem konkrete eksempler og overvejelser/refleksioner. Undersøger, associerer og reflekterer over emnet, anskuer det fra forskellige synsvinkler. Anvender materiale fra den foreliggende tekst som afsæt.

Slutning: Afrunding, men uden at konkludere.

 
Vær opmærksom på:
- at du ikke skal bruge mellemrubrikker – som du kan gøre i den litterære artikel og kronikken

- at du ikke skal have linjehenvisninger ved citater – som i den litterære artikel

- at du ikke skal benytte et noteapparat

- at du ikke skal fortælle om, hvad du har tænkt dig at gøre i opgaven – som i en rapport eller større skriftlig opgave
- at præsentere personer med både for- og efternavn; derefter kan du evt. nøjes med at bruge efternavnet. Brug aldrig kun fornavnet."

Desuden har jeg fået denne video anbefalet af min klasselærer; https://www.studieportalen.dk/Video/Saadan-skriver-du-et-essay-i-dansk-paa-STX-119.aspx


Skriv et svar til: Essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.