Samfundsfag

Fortolkning af artikel

01. april 2014 af Idasp96 - Niveau: B-niveau

Kære jer derude!

Jeg har rigtig svært ved at fortolke budskabet i denne artikel, har siddet og prøvet og læse den flere gange, men fatter det bare ikke desværre. Hvis een ville være så sød og prøve og læse den igennem og fortælle mig hvad budskabet er, fordi jeg har virkelig svært ved at gennemskue det. :)

Tak på forhånd!

Her er atikelen:

To løsninger på vækstdilemmaet: Grønne klimaafgifter og kortere arbejdstid

Når Produktivitetskommissionen udsender sin slutrapport, vil et fundamentalt dilemma for vækstøkonomien springe i øjnene: job eller miljø?

’Jeg kan ikke se noget scenario, der kan føre til de nødvendige reduktioner i miljøpåvirkningen, uden at arbejdstiden reduceres,’ lyder det fra sociolog og økonom Juliet Schor fra Boston College

iBureauet/Mia MottelsonIndland

Nils Enrum

19. marts 2014
Kommentarer (56)

Anbefal artikel
Printervenlig version
Send artiklen til en ven
Twitter
Facebook

Den 31. marts kommer den endelige rapport fra Produktivitetskommissionen med forslag, der kan skabe mere vækst i produktiviteten, så der kommer endnu mere produktion ud af hver arbejdstime. Hvis forslagene virker, skal der produceres endnu mere for blot at holde beskæftigelsen uændret, og det vil øge miljøbelastningen.

Omstilling til et nulvækstsamfund synes også vanskeligere, jo højere produktivitetsstigningerne er, fordi antallet af arbejdspladser i et samfund uden produktionsvækst vil falde, i takt med at produktiviteten stiger. Med Produktivitetskommissionens anbefalinger skærpes dilemmaet: Skal vi prioritere beskæftigelsen eller miljøet?

Der findes dog strategier, som kan tilgodese begge dele. En af dem er at gøre naturressourcerne dyrere ved hjælp af grønne skatter og afgifter. En anden er at nedsætte den gennemsnitlige arbejdstid.

Paradoksalt nok går Danmark i disse år den omvendte vej på begge fronter. Grønne skatter og afgifter droppes i vækstens navn, og efter 50 år med faldende arbejdstid siger regeringen, at vi skal arbejde mere – ud med St. Bededag og ind med plustidsoverenskomster.

Også regeringens opgaveformulering til Produktivitetskommissionen fokuserer på økonomisk vækst – via højere arbejdsproduktivitet. Og det er en fejl, mener professor Inge Røpke, Aalborg Universitet.

»Produktivitetskommissionens tilgang er, at de har fået til opgave at diskutere vækst og produktivitet, men ikke miljøudfordringen. Det med miljøet er en anden diskussion, siger de. Men det holder ikke.« Med en henvisning til forskning af den amerikanske fysiker og økonom Robert Ayres forklarer Inge Røpke, at den stigende arbejdsproduktivitet historisk set har bestået i at erstatte arbejde med energi af høj kvalitet, især fossilt brændsel. Derfor giver det ingen mening at skille problemerne ad. Det, der er brug for, er at fokusere på ressourceproduktiviteten – produktion pr. liter olie f.eks. – snarere end på produktionen pr. arbejdstime, mener hun.

»Arbejdsproduktivitet kan ikke øges blot ved gode ideer – ideerne skal kobles med arbejdsenergi. Men hvis den ikke er til rådighed, eller vi ikke kan tillade os at bruge den, så har vi jo en helt anden udfordring.«

Af de to strategier – at gøre ressourcerne dyrere henholdsvis reducere arbejdstiden – anbefaler Røpke den første som vejen ud af ’miljø eller job’-dilemmaet.

»Hvis vi begynder at tage klimaproblemerne alvorligt, skifter fokus til ressourceproduktivitet i stedet for arbejdsproduktivitet og øger priserne på ressourcerne, så vil det bedre kunne betale sig at reparere ting, at lave ting i hånden, ligesom omsorg bliver relativt billigere osv.«

Den forkerte vej

På spørgsmålet om, hvordan ressourcepriserne skal bringes i vejret – om det er politikerne, som skal vågne op – svarer Inge Røpke: »Det synes jeg da, at vi alle sammen skal. Det handler om grøn skattereform, om bæredygtig omstilling af systemer osv. I øjeblikket er der tegn på det stik modsatte, og det er temmelig katastrofalt. Man taler om at lette byrderne for erhvervslivet og skære ned på de grønne skatter. Det er jo fuldstændig den forkerte vej at gå.«

Også Produktivitetskommissionens formand, professor Peter Birch Sørensen, anbefaler den første strategi: at gøre naturressourcerne dyrere. Han afviser, at produktivitetsstigninger altid er bæredygtighedens fjende.

»Problemerne opstår, når det er gratis eller alt for billigt at bruge løs af vores fælles miljøgoder og at bruge teknologier, der belaster miljøet. Hvis vi ikke tæller forbruget af naturressourcer og miljøgoder med til den pris, der afspejler deres reelle betydning for vores velfærd, så vil vi registrere en produktivitetsstigning, som ikke er ægte. Og i praksis sker det desværre ofte.«

»Men hvis vi opgør værdien af det samlede ressourceforbrug på den rigtige måde – og altså tæller alle omkostningerne ved belastningen af miljøet og klimaet med – så vil et fokus på produktivitetsstigninger gavne bæredygtigheden.«

Det kræver, at vi kan opgøre et grønt BNP, og at vi »ved hjælp af afgifter og anden offentlig regulering kan sikre, at virksomheder og husholdninger tager de fulde omkostninger for miljøet med i betragtning, når de træffer deres økonomiske valg«, siger Peter Birch Sørensen.

– Som det ser ud nu, skal produktionen vokse i takt med produktiviteten for ikke at koste arbejdspladser?

»Det er rigtigt, at nulvækst i produktionen giver en tendens til fald i beskæftigelsen, når der er produktivitetsfremgang. Men selv om det kan tage tid, før vi får et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at beregne et grønt BNP, så forhindrer det jo ikke, at vi her og nu kan gøre en række ting for at fremme udbredelsen af mere miljøvenlige teknologier, så væksten kan blive mere bæredygtig.«

At reducere den gennemsnitlige arbejdstid ser Peter Birch Sørensen ikke som nogen løsning. For den enkelte kan det være en velfærdsgevinst, men for samfundet vil en lavere gennemsnitlig arbejdstid for alle »gøre det vanskeligere at finansiere velfærdsstatens nuværende indretning«. »Jeg tror i det hele taget, at overgang til et nulvækstsamfund ville give nogle kæmpeudfordringer. De fordelingspolitiske konflikter ville blive skærpet væsentligt. Når der ikke er vækst, vil vi blive nødt til at gennemtvinge en nedgang i levestandarden for nogle grupper hver eneste gang, vi måtte ønske at bruge flere ressourcer på at løse en bestemt samfundsopgave.«

Nødvendigt og positiv

Inge Røpke siger om arbejdstidsreduktioner som en vej ud af dilemmaet: »Måske. Hvis arbejdsproduktiviteten stiger, er det naturligvis meget bedre at bruge stigningerne til fritid i stedet for øget forbrug. Det kunne samtidig være et bidrag til at udvikle nogle af de strukturer i samfundet, som kan hjælpe os med at leve i et samfund uden vækst. Men når ressourcerne på længere sigt bliver dyrere i forhold til arbejde, så får vi måske igen brug for længere arbejdstid.«

Andre forskere ser kortere arbejdstid som et både nødvendigt og positivt led i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Washington-tænketanken Center for Economic and Policy Research finder, at energiforbruget ville være ca. 20 procent lavere i USA, hvis arbejdstiden blev sat ned til europæisk niveau.

En »win-win-win-strategi« skriver Andrew Watt, forskningschef på det tyske Institut für Makroökonomie und Konjunkturforschung, i nettidsskriftet SEJ. De tre ’wins’– flere job, mindre ressourceforbrug og flere fridage – behandles nærmere af sociolog og økonom Juliet Schor, Boston College, i artikler og forelæsninger, hvoraf flere findes på nettet. For hende er arbejdstiden helt central:

»Jeg kan ikke se noget scenarie, der kan føre til de nødvendige reduktioner i miljøpåvirkningen, uden at arbejdstiden reduceres.«

Sammen med økonomerne Tim Jackson, Robert Skidelsky og 14 andre har Schor sidste efterår skrevet bogen Why we all need a shorter working week. En af pointerne er, at miljøgevinsten er størst, hvis arbejdstiden nedsættes med hele dage – f.eks. til den firedages uge, som en finansanalytiker anbefaler således: ’Jeg gik 20 procent ned i løn, men fik 50 procent flere fridage’.

Bogen er udgivet af tænketanken New Economics Foundation, som for få år siden gjorde sig bemærket ved at foreslå en 21 timers arbejdsuge indført i Storbritannien.

Nils Enrum er cand. polit., lektor på Professionshøjskolen Metropol og journalist, bl.a. på Børsens Nyhedsmagasin og Information


Skriv et svar til: Fortolkning af artikel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.