arbejdsløshed i kommunismen og kapitalismen

Kommunisme og arbejdsløshed

Kommunismen har planøkonomi. Staten bestemmer, hvor mange varer der skal produceres, og hvor meget varerne skal koste. Det er alene staten, der bestemmer mængden og fastsætter prisen, og ikke efter udbud og efterspørgsel. Staten ved ikke, hvor efterspurgt en vare vil blive. Og det sker, at der produceres for lidt eller for meget af en bestemt type varer

I de kommunistiske var det jo som sagt staten alene, der bestemte over økonomien. Alle var beskæftiget fordi, at staten bare kunne vælge at producere flere varer, og dermed skulle der ansættes flere folk til at følge med den øgede produktion. 

Altså arbejdsløshed kunne bekæmpes ved, at staten valgte at producere mere, og dermed skulle der ansættes flere til at følge med det øgede udbud.

I Sovjetunionen/Østeuropa var der altid et job på en fabrik til en, hvis man ikke havde et job eller en uddannelse. 

Kapitalisme og arbejdsløshed

Kapitalisme er baseret på den frie markedsøkonomi, udbud og efterspørgsel. Beskæftigelsen er høj, når efterspørgslen i samfundet er høj. Når folk køber meget ind, skal virksomhederne producerer meget, og de er nødt til at ansætte flere folk til at følge med den store produktion. 

Beskæftigelsen er lav, når efterspørgslen i samfundet er lav. Folk køber ikke ret meget ind, da mange mennesker ikke har noget job og derfor har færre penge. Den lave efterspørgsel gør, at virksomhederne ikke skal producerer særlig meget, da der sælges for få af deres varer i butikkerne. Virksomhederne må nødt til at fyre nogle medarbejde, da udbuddet overstiger efterspørgslen. Det bliver jo dyrt for virksomheden at have folk ansat, når det ikke kan få varerne solgt ude i samfundet.

Staten kan ikke gøre ret meget ved arbejdsløshed, andet end ved at forsøge at påvirke efterspørgslen i samfundet.

Har skrevet lidt om sammenhængen mellem kommunisme og arbejdsløshed samt kapitalisme og arbejdsløshed. Er det nogenlunde korrekt, det jeg har skrevet?

Tak på forhånd og god aften