Novelle

Jeg vil gerne hjælpe dig med det.

Hvis du vedhæfter dokumentet til dit spørgsmål ville det blive en del nemmere.

Fatima Majed?Skriftlig dansk - novelle 29-04-2014
Aldrig blev vi forældre

Markus og jeg var lige gået ud til bilen, for at køre tilbage hjemme. Klokken var lige slået kvart i 00:00 om natten, og vejret var koldt. Det regnede og stormede i det vi var på vej ud. Vi var nemlig inviteret til hans kusines bryllupsfest Hanne i Gladsaxe. Det vil tage os ca. 1½ time at komme hjem til Odense, så vi måtte hellere skynde os.
- ”Skat, er du sikker på, at jeg ikke skal kører i stedet?” Spurgte jeg.
- ”Næh, hvorfor skulle du nu også det? Kvinder er jo dårlige til at kører bil Stine.” svarede han.
- ”Ej, hold nu op. Det da mere fordi, at vejret er så dårligt. Kan du ikke se, hvordan det regner. Du er jo også træt og søvnig.”
Markus kiggede på vejret i få sekunder og smed nøglerne hen til mig. Vi drejede os og gik hurtigt ind i bilen. Jeg skyndte mig at tænde og kører mod motorvejen. Det blev koldere og koldere og det begyndte at blæse kraftigt. Markus ville ikke rigtig reagere på noget, af hvad jeg sagde til ham. Jeg vidste, at han ikke var træt. Vi har været sammen i snart 3 år, så vi burde kende hinanden meget godt, men umiddelbart var der noget, han gik og tænkte på. Jeg var nervøs for om han havde lagt mærke til, at mine øjne kun ville se på Matias ved festen. Matias var min eks. Vi var sammen i 5 år, jeg elskede ham rigtig meget, han var min livs kærlighed. Da det ikke lykkedes mig, at blive gravid, valgte han at tag en beslutning om at vi skulle forlade hinanden.
Tavsheden dominerede atmosfæren i bilen, jeg kunne ikke lade være med at tænke på Matias, hvordan han så ud, hvordan han snakkede og hvordan han bevægede sig, jeg tænkte på alle de minder mig og Matias havde i de 3 år vi var sammen, jeg havde virkelig savnet ham, det kunne jeg mærke. Det er virkelig trist, at gravitet skulle ødelægge alt mellem os. Pludselig blev jeg ført tilbage til virkeligheden af et kraftig brag, det var lynet, jeg blev forskrækket og mistede styret over bilen og var ved at køre galt, der holdte Markus rattet og afbrød hæst:
- ”Hvad er det du har tænkt på i snart over en halvtime nu! Du var ved at kører galt!” skreg han mig op i fjæset.
- ”Hvorfor er du så sur? Du plejer da ikke at hidse dig op så hurtigt.” spurgte jeg nervøst.
- ” Stine. Jeg ved, at du ikke kan få din eks ud af hovedet. Jeg så dig kigge på ham under hele festen.” Svarede han med en sørgelig stemme.
Jeg valgte at holde stille i nogle få sekunder inden, jeg svarede Markus tilbage.
- ”Markus, du ved, at jeg elsker dig højt. Jeg kan da ikke..”
Han sparkede til bildøren og råbte:
- ”STOP! I HVOR LANGT TID, HAR DU TÆNKT DIG AT LYVE?” spurgte han vredt, imens han ville have øjenkontakt med mig.
- ”Hvad har jeg da løget med, siden du er så vred?” svarede jeg og i samme øjeblik prøvede på, at holde min vrede.
- ”Du har ikke fortalt, hvorfor i gik fra hinanden?” Spurgte han med oprejst pande, som tegn på, at jeg skulle svare ham. Jeg spekulerede på, om jeg skulle fortælle ham den rigtige historie eller finde på en opdigtet historie. Vi har nu kørt i 40 minutter, og der var stadig pænt lang tid tilbage til vi når vores destination. Jeg var stadig bange for, hvad der skulle ske, for Markus forventede et ordenligt svar. Jeg valgte, at ignorerer ham totalt, og tændte for musikken. Der blev han endnu mere ophidset over, at jeg ville skifte emne, han slukkede for musikken, og sagde:
- ”Gik i fra hinanden, fordi du ikke kan få børn? Var det derfor!” spurgte han flere gange gentagende.
- ”tror du ikke, jeg ved at du ikke kan få børn! Du har løget mig i ansigtet i 3 år. Det må være grunden til at Matias gik fra dig”
Markus råbte og råbte og i det han fik sagt den sidste sætning brød jeg sammen og stoppede bilen til side i motorvejen. Mine tårer trillede ned en efter en. Jeg kunne slet ikke håndtere, hvad der skete før og nu. Mit hjerte er skåret over. En til Markus og en til Matias. Markus var typen, som sårede mig konstant, hvorimod Matias mere var den stille type som ikke sårede folk omkring sig. Især de tætte til ham. Problemet hos Matias, var at han ville have et barn, og det kunne jeg ikke give ham.
- ” Jeg kontaktede din egen læge her for en uge siden, og hun fortalte mig alt. Så du har bare løget over for mig, ved at fortælle mig, at du har svært ved at blive gravid”
Sagde han meget stille og normalt, med pauser en gang i mellem.
Markus bad mig om at passe på mig selv og valgte at gå
- ” Jeg kan ikke længere være sammen med dig, når du gemmer sådan en ting fra mig. Håber du finder den rette for dig, vi ses måske” sagde han imens han bed fingre.
Han forladte stedet og tog bussen hjem. Vejret var stadig koldt, med en grad på -2. Det stormede og tordnede. Jeg kunne godt bruge Matias ved min side nu, men han var gift og havde et vidunderligt barn på 2 år. Det var en pige, som han opkaldte efter mig, Stine. Det var jo også sådan, at piger oftest havde det besværligt ved at glemme ting. Især kærlighed. Jeg rettede blikket mod uret. Klokken var slået 01:15. jeg burde ha været hjemme. Der var ca. 10 min til jeg var hjemme. Jeg valgte at tænde nået højt musik for at blive afslappet og kørte hjemad, mens mine øjne var fyldte med tårer.  Et nyt lyn slog til, alt var mørkt, jeg fik et chok og skyndte mig at sætte farten lidt hurtigere op. Hvordan skulle jeg dog overnatte helt alene, sad jeg og tænkte på. Jeg var nu nået hjem. Jeg boede nærmest i en skov, så det så mere uhyggeligt ud at være i nærheden. Der var mærkelige lyde heromkring, som om der var to katte der sloges. Bladene svævede rundt og vejret blev kun dårligere.  Pludselig dukkede en ukendt dyr med skindende gule og nærmest grønne øjne og løbte hen mod mig. Jeg begyndte straks at løbe alt hvad jeg kunne for at nå til døren til huset, men mit fod satte sig fast i et lille hul som var i skoven. Jeg faldt og tabte mine nøgler til huset. Dyret nærmede sig og det viste sig til, at det var en kat. Jeg rejste mig op, tog min mobil ud og ringede Markus op, for han skulle vide sandheden.
- han kommmer. De kører galt. Hun siger han kunne ikke får børn.