Verballformer

Nu kan jeg ikke se opgaven/teksten. Men generelt skal du finde alle udsagnsordene, som er i førnutid eller førdatid. 

Disse tidsformer er bygget op med et hovedverbum (eks. 'kaufen'). Da dette verbum ikke i sig selv kan gengive førnutid eller førdatid, bruges der derfor også et hjælpeverbum ('sein' eller 'haben'). Dette hjælpeverbum vil være bøjet i nutid (ved førnutid) eller datid (ved førdatid), og selve hovedverbet vil være bøjet i det, man kalder kort tillægsform (som får præfiksen ge- og slutter på -t  ved svage verber og -en ved stærktbøjede verber).

Eksempler: (hjælpeverbum understreget, hovedverbum gjort fed)
Førnutid:
- Er hat ein neues Auto gekauft (kort tillægsform ender her på -t, altså er 'kaufen' et svagt verbum)
- Sie sind nach Deutschland gekommen, um zu studieren. (kort tillægsform ender på -en, altså er 'kommen' et stærkt verbum)

Førdatid:
- Damals warst du noch nie in Kopenhagen gewesen (pas på!: på dansk: havde været)
- 10 Minuten vor der Eheschließung hatte der Bräutigam den Ring verloren.

http://www.fluter.de/look/issues/issue16/pdf/04-09-familienmodelle.pdf

Her er den! Undskyld! Men det er fra linje 4-29 :)
Og tak for det store svar og forstående svar. Kan eventuelt hjælpe lidt mere ind i teksten. Det er teksten med ham drengen, der hedder Norman :)

Jeg kan vise dig den første, og så må du selv prøve dig frem med resten:

"Ich habe nie Hausaufgaben gemacht, in der Schule nichts kapiert und bin schließlich einfach nicht mehr hingegangen"

Ved 'kapiert' er hjælpeverbet 'habe' underforstået, da det lige er blevet nævnt. (ligesom man på dansk kan undlade at gentage 'har' i sådan en opremsning: Jeg har lavet mine lektier, smurt min madpakke og pakket min taske.)

Ved 'kapiert' er der en undtagelse fra reglen om, at kort tillægsform får ge- præfiksen. Sådan er det ved nogle svage (fremmedsproglige?) verber. Et andet eksempel er 'studieren' -> Er hat Medizin studiert. 

Det går ikke at blande to forskellige begreber sammen.

Førnutid og kort tillægsform er to forskellige ting.

Tiden  "ist gekommen"  er førnutid.

Formen  "gekommen" er kort tillægsform (perfektum participium eller p.p.).

Kort tillægsform er ikke en tid, men en bøjningsform.

#4:

I mit svar gør jeg det da fuldstændig tydeligt, at kort tillægsform og førnutid ikke er det samme.
Jeg har da netop skrevet, at tidsformen førnutid/(-datid) består af et hjælpeverbum i nutid/(datid) + hovedverbum i kort tillægsform?

Fint.