Emne om meneskettigheder

Hej ven-håber at du kan bruge det til noget:

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder er de rettigheder, som alle mennesker bør have uanset nationalitet, politisk orientering, køn, alder eller seksualitet

Menneskerettighederne blev formuleret i to omgange. I 1700-tallet kom de første tanker om menneskerettigheder.,De liberalitiske tænkere havde tanker om demokrati, ud over stemmeret ønskede man også ytringsfrihed, religionsfrihed, fri ejendomsret og retsbeskyttelse. Menneskerettighederne tager udgangspunkt i fornuften og liberalismen. De politiske menneskerettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, fri ejendomsret og retsbeskyttelse betegnes som de politiske rettigheder, og en række af disse blev en del af den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske erklæring om menneskerettigheder i henholdsvis 1776 og 1789

Efter anden verdenskrig formulerede man anden runde af menneskerettighederne. i 1948 vedtog FN verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den første runde omfatter politiske og borgerlige rettigheder, mens anden runder omfatter mere sociale og økonomiske rettigheder. Disse sociale og økonomiske rettigheder er b.la. at mennesker har ret til uddannelse, en ordentlig levestandard, et arbejde og et socialt sikkerhedsnet. Disse sociale og økonomiske krav er baseret på et socialtliberalt grundlag, da staten skal gribe ind i samfundet for, at sikre disse mål opfyldes. I 1700-tallet liberalistiske tankegang skulle statsmagten ikke blande sig i borgernes liv. Staten skulle sikre borgernes frihed-dermed fik borgerne rettigheder til at ytre sig, forsamles, udøve den religion de ønskede og eje hvad de nu kunne.

Det er værd at nævne, at menneskerettighederne krænkes hver eneste dag. I dikaturer ligger alt magten hos dikatoren. Han er interesseret i at beholde magten, og ønsker ikke at befolkningen skal gøre oprør imod ham. Hvis en person kommer med kritik mod diktatoren, bliver vedkommende smidt i fængsel. I dette eksempel brydes retten til at ytre sig. Diktatoren kan ikke have, at personer kritiserer ham og utilfredsen imod ham i befolkningen stiger, så han er nødt til at fængsle eller straffe de folk, som er imod ham. I de fattige lande mangler ressourcerne til at gennemføre de sociale og økonomiske krav. Det er svært for et land, at sikre at befolkningen får en uddannelse, har et job eller har en ordentlig levestandard, hvis landet er meget fattigt, og pengene ikke er der.

Internationalt – på tværs af landegrænser – kan man ikke lave lovgivning om menneskerettigheder, da der ikke findes en styringsmekanisme i det internationale system, som har lovgivende, udøvende og dømmendemagt. FN’s ovennævnte Verdenserklæring fra 1948 er således netop blot en erklæring, dvs. at der kun er tale om en moralsk henstilling til verdens stater – en erklæring er ikke juridisk bindende for staterne. Angående udvalgte dele af de mange menneskerettighedskrav er man flere gange gået videre, idet en række stater har tilsluttet sig konventioner om de pågældende krav (fx FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fra 1989). En konvention er juridisk bindende for de stater, som tilslutter sig den, og statens ledere kan stilles for en domstol, hvis de ikke overholder den. Den mest kendte domstol i international sammenhæng er Den Internationale Domstol, der er placeret i Haag i Holland. Den tager sig af sager, hvor stater ikke har overholdt internationale ”love”, men en retssag kan kun gå i gang, hvis den eller de pågældende stater selv accepterer at deltage i retssagen – hvilket må siges at være en afgørende svaghed ved en domstol.

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17137

Lidt litteratur

"

Menneskerettighedseksperter er enige om, at menneskeretlige ideer som værdighed og fredelig sameksistens kan spores langt tilbage i tiden. De nyere og internationale menneskerettigheder har, ifølge eksperterne, et par hunderede år på bagen.

Den spæde start
De første moderne menneskerettigheder opstår som en del af oplysningstiden. Blandt de vigtigste og første dokumenter er Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som blev underskrevet i 1776, og den franske Erklæring om Menneskets og Borgerens Rettigheder, som blev vedtaget i 1789.

Fokus for de to erklæringer er frihed og lighed for loven. Sammen med andre demokratiske grundtanker som ytrings- og organisationsfrihed, retten til privat ejendom og privatliv skrives de ind i flere europæiske staters forfatninger. Eksperter kalder perioden for menneskerettighedernes første generation.

Selvom mennesker på papiret nu er lige, kan lighed gradbøjes – nogen er mere lige end andre. Det er de amerikanske slavers ikke-eksisterende menneskerettigheder et markant bevis på. Kvinders manglende stemmeret viser også, at der er plads til forbedringer i første generation.

Anden generation af menneskerettighederne udspringer af tankerne i første generation, men er i høj grad påvirket af samfundsudviklingen. I takt med at befolkningen flytter fra land til by, opstår der behov for et sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Det er en kamp, hvor den voksende arbejderbevægelse tager teten. Bevægelsen kæmper for, at staterne påtager sig et ansvar for at sikre borgernes basale økonomiske og sociale rettigheder. Kampen vindes, og rettighederne skrives gradvist ind i de fleste europæiske landes lovgivning i slutningen af 1800-tallet.

International og dansk lovgivning
Første og Anden Verdenskrig viser tydeligt, at menneskerettighederne ikke er en garanti. Derfor opretter en række stater i 1945 De Forenede Nationer (FN). Målet for FN er at sikre varig fred mellem staterne. FN kæmper dog også for at sikre individets basale menneskerettigheder og beskytte det mod overgreb. Som en del af arbejdet vedtager FN’s Generalforsamling i 1948 FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Erklæringen er ledestjerne for en række resolutioner, erklæringer og love.

I 1950 vedtager Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Konventionen træder i kraft i 1953 og inkorporeres i dansk lovgivning i 1992.

Danmark opretter i 1987 Center for Menneskerettigheder, der i 2002 bliver til Institut for Menneskerettigheder under  Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Fra 2012 er Institut for Menneskerettigheder igen blevet en selvstændig, uafhængig institution. Vi er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og er en del af et globalt netværk af ligestillede institutioner.  

FN's Generalforsamling opretter FN’s Menneskerettighedsråd ved en resolution den 15. marts 2006, og dermed får menneskerettigheder formel status i FN.

Den seneste FN-konvention er fra 2008, hvor FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) trådte i kraft.

http://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder

"

Menneskerettighederne er baseret på tanken om, at visse rettigheder er universelle, dvs. at de gælder alle individer uanset køn, seksuel orientering, nationalitet, race, kulturel, etnisk eller religiøs baggrund. Af blandt andet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fremgår det, at eksempelvis retten til liv, frihed og sikkerhed er noget, vi alle har krav på.

Menneskerettighedernes universalisme betyder, at alle stater skal overholde menneskerettighederne. Menneskerettighederne er udelelige, ligeværdige og indbyrdes afhængige, hvorfor staterne ikke kan vælge nogle rettigheder ud som mere beskyttelsesværdige end andre. Det blev slået fast på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder afholdt i Wien i 1993.

Danmarks internationale indsats på menneskerettighedsområdet bygger på en lang tradition. Om det er i EU, FN eller andre bi- eller multilaterale sammenhænge, er Danmarks indsats præget af overbevisningen om, at ligegyldighed over for andres lidelser ikke kan accepteres, og at der skal sættes ind over for krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de finder sted.

Det danske arbejde med menneskerettigheder i internationalt regi er funderet i både udviklings- og udenrigspolitikken. Den danske udviklingspolitik er rettighedsbaseret, hvilket betyder, at bekæmpelsen af fattigdom og skabelsen af gunstige forhold i verdens udviklingslande, går hånd i hånd med sikringen af fundamentale rettigheder. Dette skyldes, at rettigheder og udvikling ses som gensigt understøttende. Den anden del af den danske menneskerettighedspolitik beskæftiger sig med at fremme menneskerettighederne overalt i verden gennem tilgængelige internationale organer og bilateralt arbejde – dette med ønsket om at skabe internationale normer på området. Karakteristisk for dansk menneskerettighedspolitik er endvidere, at der er tæt samarbejde mellem udviklingspolitikken og den generelle udenrigspolitik."

http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/menneskerettigheder/

gode notater, men jeg ved ikke helt om de besvarede min opgave :)