Matematik

Har svært ved ligninger

25. maj 2014 af 123434 (Slettet) - Niveau: C-niveau

(1)

Generalen ser med stolthed sine soldater komme marcherende i snorlige rækker. Der er lige mange soldater i hver række og fem gange så mange rækker, som der er soldater i hver række.  I alt er der 3125 soldater. Hvor mange soldater er der i hver række? 
Opstil en ligning, og find svaret ved at løse ligningen. 

Soldater:x

Rækker:5x

5x*x=3125

5x2=3125

5x2/5=3125/5

x2=625

√x2=√625

x=25

(2)

Produktet af to hele positive tal er 598. Bestem de to tal, når forskellen mellem dem er 3. 

x*(x+3)=598

x2+3x=598

x2+3x+0=598

D=32-(4*1*0)=9

x=(-3+-√9)/(2*1)

x=0 V x=-3

Giver ingen mening

Peter folder et kvadratisk stykke papir 2 gange, først på den ene led, så på den anden led. Derpå folder han papiret ud igen. Nu er der opstået nogle lige store kvadratiske felter.

Opstil en ligning og bestem sidelængden af disse felter, når papiret i udgangspunktet har arealet 875 cm2.

x*x=875

x2=875

√x2=√875=29,6

En terning har kantlængden x. En anden terning har en kantlængde, der er 1 større. Forholdet mellem den store ternings rumfang og den lille ternings rumfang er 27. Bestem x.

Lille terning:x*x*x=x3

Stor terning:(x+1)*(x+1)+(x+1)=(x+1)3

(x+1)3/(x3)=27

(x+1)3=27*x3

(x+1)3=27x3

3√(x+1)3=3√(27x3)

(x+1)=3x

2x=1

2x/2=1/2

x=1/2

En terning har kantlængden a og en anden terning kantlængden b. Hvad er forholdet mellem a og b (altså  [\frac{a}{b}] ), når forholdet mellem den første ternings rumfang og den anden ternings rumfang er 8?

a*a*a=a3

b*b*b=b3

Forholdet mellem a3 og b3 er 8

3√8=2

Forholdet mellem a og b er 2

Mit problem er bare, at jeg laver rigtig mange fejl. Det ville være mig en stor hjælp, hvis I lige skrev, hvor det gik galt. 

Tak på forhånd og god aften


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. maj 2014 af peter lind

I opgave 2

x2+3x=598 <=> x2+3x-598=0

Opgave 3

Du finder længden af siderne på papiret. Der spørges om længderne af siderne af de fremkomne kvadrater


Svar #2
25. maj 2014 af 123434 (Slettet)

D=32-4*1*(-598)=2401

x=(-3+-√2401)/(2*1)

x=23 V x=-26

Opgave 3

Man skal finde sidelængden af papiret

Papiret har et areal på 875cm2

1/2*√875


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. maj 2014 af Andersen11 (Slettet)

Opg 4 (den første terningopgave).

Man skal løse ligningen     (x+1)3 / x3 = 27 , dvs

        (x+1)3 - 33·x3 = 0 , eller

        (x+1)3 - (3x)3 = 0 , eller

        (x+1 - 3x)·((x+1)2 + (x+1)·3x + (3x)2) = 0 , dvs.

        x+1 - 3x = 0 ∨ x2 + 2x + 1 + 3x2 + 3x + 9x2 = 0 , eller

        x = 1/2 ∨ 13x2 + 5x + 1 = 0 , og dermed

        x = 1/2 .


Skriv et svar til: Har svært ved ligninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.