Metaforer i digtet Natmaskinen af Michael Strunge

Hej med jer :)

Jeg sidder og skal op i dansk (FSA), og er i gang med min synopsis - jeg har trukket fordybelsesområdet 80'er lyrik, og har valgt prøveoplægget Natmaskinen af Michael Strunge.

Men dog så har jeg nogle ting, som jeg ikke rigtig forstår i digtet, som jeg håber i kan hjælpe mig med :)
Digtet er nedenunder, men de sætninger jeg ikke forstår er: størstedelen af metaforerne og ordsammensætningerne i Strofe 1, verslinje 10 i strofe 2, verslinje 1 i strofe 3.

Håber i kan hjælpe mig på vej :) Tusind tak på forhånd :)

Strofe 1:

Langsomt oplades natten af byens lys.

Stjerneknapperne blinker

og på måneskærmen ses de første billeder.

Åh, jeg vugges som på en damper,

et tungt exprestog gennem mørket,

flyver højt i natmaskinen.

Skyerne af drømmedamp

hvisker hvidt til jorden.

Natmaskinen arbejder og absorberer

menneskenes sjæle.

Mørket fyldes tæt af en summen af energi…

Strofe 2:

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.

Ugens overlevende trænges om den lille scene

luften er hed af musik.

Vi er i trance og trang

transcenderende

grænserne mellem køn,

mellem dimensioner af virkelighed,

dansende i tranceformationer

et sted i den sovende by.

Vi er forkomne englebørn

med vinger af fremtidssang,

med barnet i blodet og smøgen i kæften.

Strofe 3:

Vi har hud af den sarteste drøm

og hjerter der lyser mere end neon.

Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,

blødende lyserød sne,

spiddet af avisoverskrifter.

Vi er en del af Natmaskinen

transformerer angst til venskab.

Vi bærer vore hjerner med stolthed

bytter drømme og cigaretter,

fylder os med rus og musik

bytter køn og masker…

Strofe 4:

Senere tager vi hjem hver for sig

drager gennem natmaskinen med

nye identiteter

ad offentligt fastlagte ruter.

Der falder sorte klumper af søvn

fra oliehimlen ned i vore øjne.

Vi sover ind som éncellede organismer

fra dengang jorden var hav.