Skæmteeventyr og trylleeventyr

"

Folkeeventyret kan opdeles i to undergenrer: Skæmte- og trylleeventyr.

Skæmteeventyret[redigér | redigér wikikode]

I skæmteeventyrene blev der ofte gjort grin med samfundets autoriteter, da det var bøndernes eneste måde at udtrykke deres sociale ubehag ved undertrykkelsen fra adelen. Der var næsten altid enhelt i skæmteeventyr, helten kom oftest fra underklassen og skulle gennemgå en række prøvelser for at få prinsessen eller den smukke kvinde.

Trylleeventyret[redigér | redigér wikikode]

Trylleeventyrene foregik altid i et overnaturligt miljø, befolket af trolde, nisser, elverpiger, drager og andre fabeldyr. Trylleeventyrene har rod i den fattige almue, altså det fattige lag i samfundet. Der er ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien. Helten møder en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. Målet for eventyrene er typisk prinsessen og det halve kongerige.

Eventyrene havde ofte en struktur som dækkede over: Hjemme, Ude, Hjemme. Hjemme er der konflikt, ude udspilles den, og endelig finder helten sit nye hjem/sin elskede, oftest prinsessen eller det halve kongerige.

Eventyrene handler også om individualisering, om et forløb, hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der symbolsk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i symbolsk form gennem en række prøver, der skal godtgøre, at helten har de resourcer, som forhindringerne kræver. Personerne er typer, de er ikke individualiserede, men udfylder deres funktion i fortællingen. Det forløb, de gennemgår, er ikke underlagt en moderne udviklingspsykologi, men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige temaer for trylleeventyr.

 1908 opstillede den danske folklorist Axel Olrik nogle generelle love for fortællemåden i folkeeventyr. Det skete på baggrund af studier af folkeeventyr fra hele Europa. De episke love er en metode, der fukuserer på teksternes sproglige formelpræg og typiske fortællestruktur, såkaldte genrespefikke træk som er fælles for myter og eventyr og andre mundtligt overleverede fortællinger.

Modsætningslov. Når to personer er til stede samtidig i eventyret er de som regel modsætninger. Det er måske den onde overfor den gode, den fattige mod den rige, den dumme mod den kloge, den gamle mod den unge og tykke mod den tynde osv.

Midtpunktlov. Handlingen arrangeres altid omkring en hovedperson. Eventyret tager kun det med, der vedkommer hovedpersonen, alt andet udelades.

Tvillingelov. Når to personer er fælles om en handling, er de svagere end en enkelt, der gør det samme.

Gentagelse. Der er oftest gentagelser, f.eks. som tre brødre, tre lande, tre prøver osv.

Bagvægt. Når flere ens situationer følger efter hinanden, ligger hovedvægten på den sidste: f.eks. den yngste af tre brødre, det sidste af tre forsøg.

Forvægt. Det er oftest at personer med højere status bliver nævnt først i folkeeventyr, f.eks. Kongen før Prinsen og Adlen før bonden.

Simplificering af eventyret. Det foregår oftest sådan at personerne i historien kun er udstyret med de mest nødvendigste egenskaber: f.eks. den modige svend eller den smukke prinsesse. Kort sagt, de inddrager kun de detaljer/personer som bidrager til handlingen.

Tillægsord. I folkeeventyrene er der oftest tillægsord som følger en person, altså, den Hvide ridder, den sorte ridder, den fede mand osv."

http://da.wikipedia.org/wiki/Folkeeventyr

Man skelner mellem kunsteventyr og folkeeventyr. Folkeeventyr inddeles i skræmteeventyr og trylleeventyr.

Folkeeventyr træk

Blev fortalt mundtlig

Oprindelsestidspunktet er ukendt

Der kan være flere forfattere, men forfatteren er anonym

Handlingen er enkel

Brug af formelsprog "der var en gang" og "de levede lykkeligt til deres dages ende"

Ydre syn-vi kender ikke til personernes tanker og følelser

Ofte anvendes der meget talesporg

Personerne er fremstillet som typer, som repræsenterer bestemte holdninger og værdier-flade personer

Kunsteventyr træk

Skriftlig-blev skrevet ned

Oprindelsestidspunktet er kendt

Der er kun én forfatter

Personerne er i højere grad beskrevet som individer-runde personer

Mere skriftsporg

Indlevende og psykologiserende

Ofte kombineret (indre/ydre syn). Læseren får både tingene indefra og udefra. Det ydre syn ligger på handlingsforløbet, mens det indre syn ligger på tanker og følelser