Dansk

Essay hjælp

11. juni 2014 af anderdann (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Vi skal i dansk skrive et essay, og jeg har skrevet dette, men jeg er ikke sikker på hvor godt det er. Derfor ville jeg være meget taknemlig, hvis nogen ville læse det igennem og give noget feedback.

Lad være med at Kede dig ihjel

Ofte føler jeg, at jeg keder mig, nogle gange kan jeg finde på noget at lave, andre gange kan jeg sidde og lave absolut ingenting i evigheder. Ofte tænker folk at kedsomhed er, ikke at lave noget, men jeg føler ofte, at man også kan kede sig, imens man er i gang med at lave noget. Det kan være en kedelig opgave eller en pligt man er tvunget til, ofte føler jeg at man keder sig mest, hvis det er noget man er blevet tvunget til.

Jeg kan huske adskillige gange da jeg var mindre, hvor jeg ikke havde noget at lave, og bare er endt med at side i en stol og lave ingenting. Jeg føler ikke, at jeg keder mig så meget mere, men en gang imellem sker det, at jeg sidder og spiller computer, og pludselig kan et spil blive kedeligt. Ofte gå jeg bare ind på Youtube og ser nogle bilvideoer, andre gange kan jeg slet ikke finde på noget at lave, og så sidder jeg bare og stirrer på skærmen.

Kedsomhed kan i virkeligheden føre til mange farlige ting. Ofte bliver det ikke til noget alvorligt, da de fleste mennesker har en form for ”timer” der gør at man kun kan kede sig et par timer af gangen, dog findes der mennesker der ikke har denne ”timer”, ofte er det autister og perfektionister. Folk der ikke har denne ”timer” stopper altså ikke med at kede sig efter de par timer. Det kan i værste tilfælde føre til, at man keder sig i flere dage af gangen, hvilket kan føre til depression, og når man så en dag både er deprimeret og keder sig kan det i absolut værste tilfælde føre til selvmord.

Folk siger ofte at der er sundt at kede sig, og det er det også i små mængder, men når man ikke har den ”timer”, så kan man ikke kede sig i små mængder, man bliver ved. Dog for normale mennesker er det sundt at kede sig, specielt for børn, da det fremmer en til at blive mere moden, da man lærer at blive mere tålmodig og samtidig bliver mere kreativ, da man tvinger hjernen til at tænke på noget, som ofte viser sig at være kreative ting. Dog er det også sundt for voksne, specielt for dem med en stressende hverdag, da det får dem til at slappe af og tænke på mindre belastende ting.

Hvorfor keder man sig egentlig? Hvad er det der får en til at kede sig? Giver det over hovedet mening at kede sig? Jeg hader det! at lave absolut ingenting, ikke at udføre noget meningsfuldt, man føler sig så... til overs, som om ens talenter er spildte.

De fleste mener at man keder sig, når man er umotiveret, dog mener forskere at man godq kan kede sig imens man laver noget, hvilket jeg er meget enig i. Jeg oplever ofte at jeg keder mig i fag som biologi og geografi, hvilket måske også er fordi jeg er umotiveret, men en time kan sagtens indeholde noget, jeg normalt godt kan lide men være kedelig f.eks. Har vi i biologi haft om bit-signaler(computer software) som jeg normalt synes er meget spændene, men jeg kedede mig stadig. Jeg tror, at det der får mig til at kede mig, er måden det bliver fortalt på, for hvis en spændene ting bliver fortalt på en kedelig måde, eller en spændene ting bliver gjort på et forkert tidspunkt, kan det gøre tingen kedelig og uinteressant.

På den anden side har man jo egentlig brug for kedsomhed, hvis der ikke fandtes kedsomhed, ville mennesker ikke være nær så kreative og tålmodige. Folk ville konstant lave noget, og når man ikke havde noget at lave, kunne det betyde at nogle mennesker kunne finde på at lave dårlige og ulovlige ting. Det ville betyde, at man ikke kunne lave ingenting, man ville ikke kunne ligge ned og bare ligge, man ville ikke kunne side og nyde udsigten på en klippe ud over havet i Italien, man ville ikke kunne gå uden at lave noget samtidig, og da man ikke ville kunne gå ville man heller ikke møde nye mennesker, da man ville have travlt med at lave noget andet samtidig. Jeg tror, at hvis ikke vi havde kedsomhed, ville mennesker ikke kunne leve et liv, som ville kaldes normalt. Jeg kan slet ikke forestille mig en verden uden kedsomhed, til start tænkte jeg, at folk ville side foran en skærm og være på Facebook eller Twitter, men i længden bliver det også kedeligt. Så overvejede jeg om folk ville være sociale, men man kan jo også kede sig sammen. Uden kedsomhed ville vi ikke kunne gå i seng, for man keder sig vel også når man skal til at falde i søvn. En verden uden kedsomhed ville ikke kunne eksistere. Folk ville blive sindssyge og begå kriminalitet.

Det vil altså sige, at kedsomhed er nødvendigt men samtidig kedeligt og trist. Man vil ikke kede sig, men hvis ikke man gør det bliver man bare utålelig at være sammen med. Når jeg tænker over det, kan det da egentlig også være meget dejligt at kede sig en gang imellem, hvis man har mange lektier, eller hvis det bare har været en hård og tressende uge.  Så at kede sig er altså sundt og nødvendigt for kroppen, også selvom det er kedeligt. Jeg ville dog stadig ønske, at man ikke var afhængig af kedsomhed, jeg ville ønske at man, hvis man skulle kede sig, kun kedede i kort tid af gangen, og at man eventuelt selv kunne beslutte sig for, hvor lang tid man ville kede sig af gangen.

Så la’ vær’ med at kede dig for meget, det kan koste dig livet.

Ligger også vedhæftet som docx fil.

Vedhæftet fil: Kedsomhed.docx

Skriv et svar til: Essay hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.