Toulmins argumentationsmodel

Hej! 

Jeg bøvler med at finde påstand, belæg og hjemmel i nedenstående tekst, der skal være med til at begrunde, hvorledes forebyggelseskommisionen prøver at vinde medhold i fedtafgiften.

Jeg selv har fundet frem til at påstanden er at en forhøjet afgift på chokolade og sukkervarer, vil reducere forbruget og at belæget er at det viser analyser og hjemmelen kunne så være at forbrugeren har begrænset resourcer og efterspørger falder.

Kost

I alt ca. 4.400 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtaget af for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt. En svært overvægtig lever i gennemsnit næsten 3 år kortere og har ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med en normalvægtig.

Forebyggelseskommissionen har i forhold til kost analyseret en række forebyggelsesindsatser. De mest centrale er:

Forbrugerne skal nemt kunne gennemskue, hvilke fødevarer der er sunde, og hvilke der er mindre sunde. Både når de køber ind, og når de spiser på cafeer og restauranter. Forebyggel- seskommissionens analyser viser, at overskuelige og almen kendte mærkningsordninger på fødevarer kan være med til at øge forbrugernes informationsniveau.

Analyserne viser samtidig, at en forhøjelse af afgiften på chokolade og sukkervarer reducerer forbruget. Også en afgiftsforøgelse på sodavand forventes at reducere det samlede sodavands- forbrug.

Kommissionen har analyseret en momsnedsættelse på frugt og grønt. En halvering af mom- sen vil medføre et øget forbrug af frugt og grønt på ca. 15 gram om dagen pr. indbygger. Det skal ses i sammenhæng med, at danskerne i dag spiser ca. 400 gram frugt og grønt om dagen, hvilket er 200 gram mindre end den anbefalede mængde. En halvering af momsen på frugt og grønt vil have en marginal effekt på sundheden og samtidig medføre et provenutab på ca. 1,6 mia. kr. årligt samt engangsomkostning på ca. 500 mio. kr. til omstilling og løbende årlige omkostninger på ca. 300 mio. kr. for erhvervslivet. På den baggrund har kommissionen valgt ikke at foreslå differentieret moms.

Det er vigtigt, at folk har mulighed for at træffe det sunde valg de steder, de færdes i dagligda- gen. Det gælder både i forhold til den daglige indkøbssituation, på arbejdspladsen, i skolen, daginstitutionen og i idrætshallerne. Det er derfor nødvendigt at fremme tilgængeligheden af den sunde mad, så det sunde valg bliver til det lette valg i hverdagen.

Madordninger på folkeskoler er i dag meget udbredte. Undersøgelser af madordninger viser, at den mad, der tilbydes på skolerne, er af varierende kvalitet, og at maden ofte ikke lever op til de ernæringsmæssige anbefalinger. De sundhedsmæssige effekter af skolemadsordninger er vanskelige at vurdere og afhænger bl.a. af indholdet af den medbragte mad, som disse ord- ninger vil fortrænge. En forudsætning for, at madordninger har en sundhedsmæssig effekt er, at maden er både sund og spændende, og erfaringer viser, at specielt ordninger, hvor eleverne selv tilbereder maden, er de mest vellykkede. Indførelse af obligatoriske skolemadsordninger er beregnet til at koste 5.000 kr. årligt pr. elev svarende til i størrelsesordenen 3 mia. kr. på landsplan.

Erfaringer med frugtordninger peger på, at elevernes indtag af frugt i skoleregi kan øges. Ind- førelse af obligatoriske frugtordninger er beregnet til at koste ca. 400 kr. årligt pr. elev eller i størrelsesordenen 270 mio. kr. årligt på landsplan.