Telefonsælger- Århus

Det er ikke afslsappende på nogen måde. Det er den branche som har størst udskiftning i personale.

Jeg arbejdede med det i tre år gennem hele gymnasiet, og det var sjovt det første år. Men man bliver nærmest syg i hovedet af det til sidst fordi stressniveauet er så højt.

Men det er en god vej ind på jobmarkedet, og du kan jo bestemme dig for at gøre det virkelig godt i et stykke tid, og så få en flot anbefaling så du kan få et lidt federe job. Eventuelt med markedsanalyse eller den slags.

Hej Wihi

Jeg vil gerne dele min erfaring med dig. Jeg synes, det er superflot, at CarstenMatsson har overlevet tre år som telefonsælger. Det kunne jeg absolut ikke, og jeg sagde også op rimelig hurtigt. Hvorfor?

1) Er man en udadvendt person til daglig, er det nok nemmere at forholde sig til jobbet, men tanken om at snakke med en fremmed hele tiden, var skræmmende i sig selv for mig og for så vidt også grænseoverskridende, så mit hjerte hamrede bare afsted hver gang, jeg ringede en op.

2) De supervisors man har antager nærmest, at de potentielle kunder er dumme og via deres salgskurser egentlig blot fortæller os ting, vi reelt ved. Problemet er bare, at kunderne er klar til at smide røret igen, når de hører man er telefonsælger eller med det samme siger, de ikke har tid. Det nytter ikke noget at blive ved med at køre på dem - jeg synes i al fald, det var træls at presse på. Vores arbejdstider overlappede som regel aftensmad o.lign.

3) Der er et stor pres på, at man skal sælge. Supervisors eller dem over dig laver ikke andet end at gå rundt og give high fives til dem, der gør det godt og ryster på hovedet på dem der gør det skidt. Nogle steder får man endda en "advarsel", hvis går skidt. Jeg var målløs, da en pige som jeg fulgte fortalte, hun havde fået en, da jeg syntes, at hun gjorde det godt. Derudover ja, der er provision, men der bliver dælme også trukket i løn - rigtig meget endda, hvis man ikke levede op til deres "standard".

Sidst men ikke mindst

4) For at sælge fandt folk tit på nogle løgne, og det synes jeg bare ikke, jeg kunne stå inden for.

Når det så er sagt, er det måske det værd at hoppe ud i det. Hvem ved? Måske er det en branche for dig, og som du ville kunne lide. Måske oplever du ikke det samme, som jeg gjorde. I disse dage er det også svært at få et job, så man kan vel heller ikke tillade sig at være kræsen. 

Jeg får snart svar på om jeg er ansat som phoner, men jeg er simpelthen så nervøs. Jeg har ikke fået svar fra andre arbejdssteder, så må bare hoppe ud i det og håbe på det bedste.. 

Generelt er det sådan, at medmindre man kommer og har drukket en kasse øl, så får man jobbet som phoner. Hvis man har drukket en kasse øl, så giver de ikke en jobbet - så antager de at man har et job der lønner bedre i forvejen.

Så bare rolig, du skal nok få det.

Heh, det har jeg fået at vide af mange - de fyrer måske så mange hele tiden, at de konstant har brug for andre. Jeg skal arbejde hos Folkekirkens nødhjælp, så ved ikke om det er anderledes end andre telemarketing-virksomheder.. Der skal jeg jo ikke på samme måde sælge varer, men nærmere spørge  kunderne om de ikke vil hjælpe til i de fattige lande. Jeg kan godt se nu, hvorfor der er så mange der synes det er et hårdt arbejde, for det lægger en stort pres på telefonsælgerne - uha uha