Terminsprøve erindring

Heeej, skulle skrive en erindring med hovedtemaet succesoplevelsen, og har skrevet en fortælling om mig selv, som jeg gerne ville vurderes på af jer. Gerne kritik(hvis der er noget) og måske en karakter:)

Mit første mål -succesoplevelsen

Indledning: Jeg vil fortælle, om noget af det, der har betydet meget for mig igennem årene. Det der har været den bedste oplevelse og følelse for mig, lige siden jeg var et barn på ti. Og det har rettet op på mit selvværd og min tålmodighed.

Jeg var ti år gammel, flot frisure, skæve tænder og elskede at spise. Jeg var lidt buttet, og trængte til noget træning. Jeg fik en masse ideer inden for sport, og tænkte, at jeg ville begynde til fodbold. Jeg fik de ting jeg manglede af mine forældre, fodboldsko, benskinner, fodboldtrøje og et par nike shorts.

Jeg startede mandag eftermiddag, lige efter skole. Min far kørte mig til Bedsted hallen, og jeg løb ind omklædningsrummet, klædte mig om, og løb ud på fodboldbanen, hvor alle mine kammerater ventede på mig.

Kort tid efter, fik vi at vide hvad vi skulle. Vi opvarmede i ti minutter, og efter skulle vi lære at skyde på mål. Vi stod på række, og ventede hver især, til at det blev vores tur. Da det blev min tur, løb jeg mod bolden, som træneren sparkede roligt til, og sparkede så hårdt, at bolden fløj to meter over nettet. Alle sammen grinte, og jeg løb bare tilbage om bag køen. Det bare var en smutter, så jeg tog det ikke så tungt. Anden gang det blev min tur, prøvede jeg en gang til, men med mindre fart, og denne gang ramte jeg træneren. Alle var flade af grin, og træneren begyndte så småt, at fnise. Jeg følte mig dårlig, og jeg var skuffet af mig selv, træneren kiggede på mig og gav mig, “kom igen blikket.”

Jeg stillede mig bag køen igen, og kiggede efter, hvordan de sparkede til bolden. Tredje gang det blev min tur, prøvede jeg at gøre det samme, som en af mine kammerater gjorde, men der skete det samme som jeg havde forventet, den ramte ved siden af stolpen.

Jeg overvejede at droppe det hele, fordi jeg egentlig var en boldspasser, og ikke kunne ramme det fordømte mål. Jeg var vred, og tænkte på at stoppe efter træningen var færdig, og glemme alt om sport, men vi skulle spille en kamp, før træningen var færdig.

Der var to målmænd, som skulle vælge spillere. De bedste blev valgt først, og det var næsten alle sammen, udover mig, jeg blev valgt til sidst.Vi stillede os allesammen ved hver vores plads. Der skulle være, en målmand, to ved forsvar, og fire personer ved midtbanen, altså angreb.

Træneren satte mig ved angreb, fordi han mente, at det ville hjælpe på mine skud, hvilket jeg valgte ikke at tro på. Træneren fløjtede af og modstanderne startede med bolden. Jeg fik fat i bolden, og løb hen mod modstandernes mål, jeg fik et godt overblik over målet, men der var stadig forsvarene jeg skulle passere. Jeg løb med bolden mellem fødderne, og fintede dem, og løb videre. Idet øjeblik vidste jeg, at det ikke vil gå godt. Jeg vil enten falde, snuble over bolden, få krampe i benet, eller bare som jeg plejede, ramme ved siden af målet. Men så kunne jeg høre træneren råbe; “Stol på dig selv Mohammed!”, jeg tog ordene i mig, og prøvede at stole på mig selv. Jeg fokuserede alt hvad jeg kunne, og sparkede til bolden… Den fløj, og skruede ind i målet.

Det var den vildeste oplevelse jeg havde prøvet. Alle drengene kom hen til mig, roste mig og gav mig et klap på skulderen. Jeg fik tildelt navnet Ronaldo, efter det jeg havde præsteret. Jeg blev vildt glad. Jeg kiggede på træneren og han så helt tilfreds ud. Efter kampen var færdig, tog vi allesammen hjem, og slappede af.

Efter den dag, fandt jeg ud af, at jeg ikke var en boldspasser, men en person med meget lavt selvværd, og jeg var aldrig tålmodig, jeg stolede aldrig på mig selv, og jeg blev altid vred, når jeg ikke kunne gøre noget jeg ville, men lige indtil mit første mål, det ændrede på hvordan jeg var, som person. Siden den dag, har det rettet op på mit selvværd og min tålmodighed, til at lære noget.