Dansk
Ondskab
Hej allesammen.
I dansk har vi fået en opgave, med emnet ondskab. Vi skal skrive en novelle, hvor ondskab optræder i novellen. Jeg har en idé over, hvordan min novelle skal være. Men jeg kunne godt bruge lidt hjælp. Har I ideer til hvad ondskab kunne være. Jeg skriver om en fattig mand ude på Københavs gade. Han ser ondskab rundt omkring sig. (Mobbere, tyveknægte, vejret *)
Er åben for alle idéer
Svar #1
12. januar 2015 af Heptan
Det er nogle fine idéer.
Når jeg tænker på mobbere, tyveknægte, vejret, så tænker jeg måske mere at det er trist. Hvis du virkelig vil have ondskab ind i din novelle, så skal du fremstille det som dæmonisk, og få nogle røde farver med, lave nogle sammenligninger; fx noget à la "hver dag for ham er, hvad en begravelsesdag er for os; hans grå stær gør det svært at se lyset for enden af vejen, himlen er rød som den blodappelsin hans afdøde mor plejede at give ham når han var på vej til skole, uvidende om at skolen ikke var det sted han skulle hen".
Du skal ikke skrive det jeg har skrevet, men jeg håber alligevel at du får en idé om, hvordan en god novelle om ondskab kan skrives. Sørg for at få nogle gode sammenligninger og temaer ind, og brug nogle synæstetiske ord; det er, stærke ord med sanser og farver. Hvad er hans historie, og hvilke forfærdelige ting har han set i sin livshistorie? Brug din fantasi, og skriv det ned som var du en digter. Sørg for at have den røde tråd, og hav et forløb, fx kan han starte fra den ene ende af gaden og slutte i den anden ende. Du kan evt. også have årstiderne med - fx kan det være sommer når han starter med at gå ned ad gaden, og vinter når han er nået til enden. Giv den gas!
Svar #2
12. januar 2015 af nobodyknows (Slettet)
Tusind tak. Du har virkelig inspireret mig, med dine idéer. Nu vil jeg komme i gang, og lave en god novelle.
Skriv et svar til: Ondskab
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
