Dansk

hjælp til analyse af denne artikel

02. maj 2015 af Haider12 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

hej, jeg kan slet ikke finde ud, af at lave en analyse ad denne tekst en der kan hjælpe ?

Forsker: Skolemassakren i Pakistan kan blive et selvmål for Taliban

Selv for et ekstremt voldsplaget land som Pakistan er drabet på mindst 135 skolebørn og ansatte så modbydeligt, at Taliban kan ende med at miste opbakning i landet, vurderer engelsk professor, der her ser på baggrunden for angrebet.


Af: Christoph Bluth, Professor, University of Bradford
Massedrabet på skolebørn kan være et selvmål for Taliban, da angrebet på skolen er så chokerende, at de risikerer at miste opbakning selv blandt sympatisører. (Foto: Neon Tommy/Flickr)

Det forfærdelige angreb på militærskolen i Peshawar har igen fået den omfattende vold i Pakistan sat på alverdens avisforsider. 

Terrorisme er næsten dagligdag i landet, men drabet på mindst 135 skolebørn og ansatte er en chokerende voldshandling - selv for en nation, der allerede er sønderrevet af vold.

Hvad kunne motivere sådan en forfærdelig handling, og hvem er disse ekstremister?

Faktisk er der en mange forskellige ekstremistiske jihad-bevægelser i Pakistan, og Taliban selv består af flere forskellige organisationer: Tehrik-i-Taliban (TTP), som har påtaget sig ansvaret for angrebet, er forskellig fra den afghanske Taliban-afdeling - der har kritiseret angrebet som værende 'uislamisk' - men organisationerne deler fælles ideologi og fælles mål.

Ifølge General Petraeus, den tidligere chef for de amerikanske styrker i Afghanistan, er der et symbiotisk forhold mellem alle de forskellige terrorgrupper i regionen - herunder al-Qaeda, den pakistanske gren af Taliban, den afghanske Taliban-afdeling og Tehreek-e-Nafaz-e-Shariat-e-Mohammadi (TNSM).

Jihad-bevægelse vil nedbryde den pakistanske stat

Tehrik-i-Taliban har fokuseret sine aktiviteter på at angribe og ødelægge den pakistanske stat selv.

Organisationen har gennemført mange selvmordsmissioner, såsom angrebet på politiskolen i Lahore, angrebet på FN's Fødevareprograms kontor i Islamabad og et andet på den pakistanske hærs hovedkvarter i Rawalpindi - alle i 2009 - samt bombningen af to busser tilhørende den pakistanske flåde i Karachi den 26. april 2011.

Selvom Taliban og andre islamistiske ekstremister er mest dybt forankrede i Pakistans Føderalt Administrerede Stammeområder og Khyber Pakhtunkhwa, har de folk og sympatisører i hele Pakistan og har lanceret terroraktioner i hjertet af den pakistanske stat - herunder i Rawalpindi, Islamabad og Karachi.

De voldelige aktiviteter i de militante organisationer, der har til formål at få den pakistanske stat til at bryde sammen og genskabe den som et islamisk kalifat, har forvandlet Pakistan til, hvad mange anser som det farligste land på Jorden.

Forholdene i Pakistan er ideelle for terrornetværk på grund af politisk ustabilitet, rivaliseringen mellem de politiske ledere og de væbnede styrker, et højt udviklet netværk af radikale islamister, en overflod af anti-vestlige rekrutter og korrupte sikkerhedstjenester med begrænsede kompetencer.

Volden - herunder bortførelser, selvmordsangreb og bombninger - udgør en konstant risiko for almindelige menneskers liv. På grund af den omsiggribende vold og politisk ustabilitet er Pakistan blevet rangeret som nummer 13 blandt de 'mest fejlslagne stater' i verden.

Taliban blev til et ukontrollerbart monster

De seneste år er der sket et skifte i den pakistanske regerings forhold til de forskellige grupperinger af Taliban. Tidligere har de pakistanske myndigheder reageret med en vis ambivalens over for dem.

Den afghanske gren af Taliban var indtil begivenhederne 11. september 2001 Pakistans allierede og regnede med dets støtte. Mange af jihad-bevægelserne i Pakistan blev aktivt fremmet og støttet af pakistanske efterretningstjenester og brugt som stedfortrædende krigere mod Indien i Kashmir og andre steder.

Selv efter at Pakistan officielt støttede USA i krigen mod terror, fortsatte landet med at give hemmelig støtte til det afghanske Taliban.

Men den pakistanske regering og hæren var ude af stand til at styre det monster, de skabte, og den pakistanske Taliban-afdeling blev en trussel.

Taliban er under pres i Pakistan

General Raheel Sharif, Pakistans hærchef, har for nylig gennemført operationer mod Taliban og al-Qaeda i det nordlige Waziristan og dræbt mange Taliban-krigere, og angrebet i Peshawar er formentlig en hævnakt.

Nu samarbejder den pakistanske regering både med den nye afghanske regering og USA i kampen mod Taliban.

Dette er en ny situation, der har sat Taliban under alvorligt pres, da USA er begyndt på at gennemføre missioner med droner mod den pakistanske Taliban-gren for første gang med tilskyndelse fra regeringen i Islamabad.

Mens skolemassakren viser, at pakistansk Taliban stadig kan gennemføre missioner, omend mod et nemt mål, kan det være til dets ulempe på lang sigt.

Angrebet kan meget vel forårsage, at mange mennesker i Pakistan, der ellers sympatiserer med dem, bliver forargede over massedrabet af børn. Og hvis flere mennesker i Pakistan vender sig mod denne form for vold, kan der måske komme noget godt ud af den forfærdelige tragedie på længere sigt.


Skriv et svar til: hjælp til analyse af denne artikel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.