Budskab i klokken af H.C. Andersen

Her er, hvad jeg kunne finde i mine noter. Noget af det er taget fra nettet så, hvis du skal bruge det, skal du nok huske at omskrive:

Der er mange forskellige måder man kan fortolke ”Klokken” på. Mange kan vælge at fortolke den således at ”klokken” er en delvis selvbiografi af H.C.Andersen. Han kom fra en meget fattig baggrund som skomagersøn i Odense, men opnåde rigdom og berømthed som forfatter senere i livet, efter en lang kamp for lykke. Dermed kan den fattige konfirmand dreng, være et symbol på den unge og meget håbefulde H.C.Andersen  der må kæmpe sig gennem den meste mørke og tætte del af skoven, hvor tornene river hans tøj og ansigt i stykker – hans hårde vej mod lykken.  Derimod er Prinsen symbol på hvordan det bedre borgerskab ”kommer lettere” til lykken. Den grimme ælling sammen med svanen.

"Klokken" skal ikke ses på, som en materiel genstand, men som en helhed af det romantiske og smukke i naturen, som noget helligt og guds kirke og som en hyldest til mangfoldigheden, da den bringer forskellige samfundsklasser sammen.

Hvorfor er det netop lige kongesønnen og den fattige dreng, som i sidste ende finder klokken? Jo dette er fordi at de to parter, er eventyrets hoved modsætninger. De har det til fælles at de begge er konfirmeret, men det er næsten også det eneste. Kongesøn har højst sandsyligvis penge nok, hvorimod den fattige må låne sig til konfirmations tøj. Kongesønnen går vejen hvor solen skinner ned på ham og han får kun få rifter, så sin tur gennem skoven. Hvorimod den fattige dreng går den mere dyster vej igennem skoven, og river sig til blods.  Dette kan være et symbol på, hvor svært må være at være fattig i sin søgen på at finde lykken. Men dog ser de begge imellem fignerne, at de har voldsom stor samfundsklasse forskel – og finder sammen klokken, da de bruger deres følelser.