perfekte partner?

Ægte kærlighed findes? eller Ægte kærlighed findes ikke

Kom så med argumenter for og imod

Hvis nu vi siger at ægte kærlighed findes - hvordan kan jeg så skrive en kronik hvor jeg kommer ind på de fiktive billeder vi ser i hverdagen om kærlighed? 

Tror vi på dem? Er de blot en illusion? Er kærlighed en illusion? 

Tak for svaret

Synes det lyder spænende at skrive om det, men jeg er ikke sikker på om jeg helt forstår hvordan jeg skal koble det sammen? 

Jeg tror, at det vi ser bare er illusioner om det perfekte kærlighed - men alligevel er der en ægte kærlgihed når man har fundet sin partner, som nødvendivis ikke er som de illusioner man har set 

Ja. I starten er man nyforelsket og synes måske det er lidt små dejligt at gå rundt at samle hans strømper op fra gulvet af. Når forelskelsen er over, så kan man blive megatræt af at samle hans strømper op fra gulvet af. Forelskelsen er nok en illusion, den varer ihvertfald for mange ikke ved. Hvis et forhold ikke hele tiden holdes ved lige, og det hele bare bliver for hverdagsagtigt kan man miste gnisten og dermed også forelskelsen for hinanden

Jeg tror ikke helt jeg forstår pointen?

Altså, jeg vil gerne indrage de sociale mediers fiktive billder om kærlighed, kærlighedsfilme og den slags - og ikke så meget med, at kærlighed ikke er ægte. For det tror jeg... Men igen, som du også selv skriver, så varer den totale forelskelse jo bare ikke altid ret længe. (men det vil jeg ikke indrage)

- hvis du måske har lidt overskud, kan jeg sende det jeg har fået skrevet, så kan det være du bedre kan forstå hvad jeg ønsker at forkusere på? 

Hvis nogen tror t man kan finde noget seriøst og ikke bare popteksternes banale floskler på de sociale medier, er det på tide at de vågner op i deres små barnesenge.

Kan du uddybe det lidt mere?

At poptekster består af banale, hule  floskler, behøver vist ingen yderligere ´begrundelse.

De der vil finde noget "seriøst" dér, er vist gået galt i byen.

De "sociale medier" er for de barnlige, umodne sjæle, som har et umætteligtt behov for at være i centrum og gøre opmærksom på sig selv hele tiden.  Facebook og de andre udstillingsscener  er for de narcissistiske småbørn i forlænget pubertet, som tror at det interesserer hele verden at få at vide hver gang de går ud og tager sig en kop kaffe eller her gang de skal ud at tisse. Disse verdensbegivenheder må  de altså dele med alle mulige andre sagesløse.

Enten stamper små børn i gulvet for at få opmærksomhed eller også udbreder de sig på Facebook.

De kan ikke tåle ikke at være midpunkt ustandselig...