novelle

Husk opremsningskomma i stedet for  "og" som du bruger forkert nogle steder. Vedhæft opgaven, så retter jeg den for dig. :-)

#1 Okay mange tak! Jeg har redigeret historien lidt, men håber at du vil rette den. Jeg bliver altid bedt om at skrive mere detaljeret, er det detaljeret nok? :)

Jeg står foran vores nye hus i Californien.

Det er meget større end vores gamle hus, kæmpe have med swimmingpool, terresse og det hele.  

At flytte væk fra min by, min skole og fra alle mine venner og veninder var rigtig svært, men fordi min far har fået et nyt arbejde her, blev vi nødt til at flytte.

Min far har sagt at jeg nok skal regne med at gå på en skole der hedder Mount Eden High School, den ligger lige i nærheden af vores hus, så jeg kan bare gå i skole hverdag. 

“ Wow, er det vores hus?! “ råber min lillebror og løber ind. 

Jeg træder ind i huset, ligeså snart man kommer ind er der en trappe op til første sal. 

Vi har ikke fået indrettet huset endnu, men der er dog nogle få møbler som er i huset, såsom sofa, tv og senge, ellers er der bare flyttekasser over det hele.

Jeg får det største værelse - som ligger oven på - med indbygget badeværelse og 

walk-in-closet, det er ikke fordi jeg er forkælet overhoved, for det meste får min lillebror alt, men denne gang valgte mine forældre at jeg skulle få det største værelse. 

Mine forældre får det mellem største værelse og min lillebror får så det mindste værelse.

Jeg går op af trapperne. Der ligger 3 værelse oven på, mit værelse, min brors værelse og et gæsteværelse, mine forældres værelse ligger nedenunder. 

Jeg går ned af trapperne og ser at mine forældre kommer ind med flere flyttekasser.

Da klokken bliver ca 18 beslutter mine forældre og lillebror sig for at køre hen til Mcdonalds og købe mad.

“ Vi køre nu Aspyn! Vi køber noget mad med hjem til dig! “ råber min mor

“ Okay, vi ses mor! “ råber jeg fra mit værelse.

Jeg høre døren lukke. Jeg kigger rundt omkring, der ligger nærmest kun flyttekasser over det hele, også er der min kæmpe seng. Det tager sikkert en evighed at få pakket alle tingene ud af flyttekasserne.

Jeg får øje på en lilla flyttekasse, og husker så at jeg har lagt alle de billeder som jeg har taget sammen med mine bedstevenner i den kasse, jeg åbner kassen og tager billederne op og ser dem igennem. Hold da op hvor jeg savner dem!

*BUM* 

Ligepludselig høre jeg en lyd som kommer fra stuen, jeg ligger billederne tilbage ind i kassen og går ud af værelset.

“ Hallo? “ Siger jeg nervøs. 

Jeg går langsomt ned af trapperne. Jeg kan se at mine forældre har haft slukket lyset inde i stuen, så jeg går over til kontakten og tænder for lyset.

*BUM* 

Jeg høre lyden igen, men denne gang er det ikke inde fra stuen. 

“Hvem er det?! “ Råber jeg bange. 

Jeg høre nogle knirker lyde nedenunder, kommer lyden måske fra kælderen? 

Jeg går over til døren, som fører ned til kælderen, jeg trækker forsigtigt ned i håndtaget. 

Der er helt mørkt dernede, jeg prøvede at se om der er en kontakt vedsiden af døren, jeg finder den og trykker på den og lyset bliver tænkt. 

“ Hallo? Er der nogen?” spørger jeg, imens jeg langsomt går ned af trappen.

Da jeg er nået til den sidste trappe høre jeg en dør der bliver smækket i.

Jeg vender forskrækket om, og ser at døren er lukket.

Jeg løber hurtigt op til døren og hiver i håndtaget, men den åbner ikke. 

Jeg begynder at blive meget urolig, og er nærmest ved at græde. 

Hvad sker der? Hvem er det der er her? Spøgelser? Eller er det bare nogen der prøver at lave sjov?

“Hvem er det?! Det er altså overhoved ikke sjovt! ” Råber jeg, jeg kan mærke tårene glide ned af mine kinder. 

Jeg høre nogen trampe med deres sko, jeg løber ned af trapperne for at finde ud af hvem det er. 

“Hvem er du? Kom dog frem! “ Råber jeg irriteret og bange.

Jeg ser en mørk skygge gå fra den ene væk hen til den anden, også er den væk…

Jeg står bare i chok over at jeg lige har set….et….et spøgelse?!

Jeg løber hurtigt op ad trapperne, og prøver at sparke døren op, men den vil ikke åbne. 

Jeg mærker min mobil vibrere i min buskelomme.

Nåh ja, jeg har jo min mobil, jeg får hurtigt min mobil op af lommen, jeg taster hurtigt min fars nummer ind og klikker på ring. 

Jeg mærker en kold luft i min nakke, jeg får kuldegysning og vender mig langsomt om.

Og der står jeg så, ansigt til ansigt med den sorte skygge….

Man løber ikke ned af trapperne, man løber ned ad trapperne. :-)