Samfundsfag

Hvad er forskellen på demokraterne og republikanerne - USA?

04. april 2016 af annahansen2 - Niveau: 9. klasse

Er der nogle, der kan hjælpe med, hvilke forskelle der er mellem demokraterne og republikanerne i USA?

PÅ forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. april 2016 af 123434

Demokraterne

Har et socialliberalt grundlag, hvilket betyder, at demokraterne mener, at staten til en vis grad skal spille en rolle i samfundet og bekæmpe social uretfærdighed

Staten skal spille en aktiv rolle i at mindske social ulighed og bekæmpelse af fattigdom i det amerikanske samfund. Keynesiansk økonomi-staten skal forsøge at dæmpe udsvingene ved at føre en aktiv økonomisk politik. 

Partiet går ind for statslig regulering, omfordeling og derfor støtter partiet tiltag som mindsteløn, progressiv beskatning, sygesikring og økonomisk hjælp til svage grupper

Værdipolitisk går demokraterne går ind for lige muligheder for alle. Homoseksuelle skal have rettigheder på lige fod med heteroseksuelle. Alle skal have lige muligheder uanset køn, race, seksualitet og religion osv. 

På det retspolitiske område er demokraterne blødere end republikanerne, dvs. at demokraterne går ind for kortere straffe for kriminalitet end republikanerne 

Republikanerne 

Statens indflydelse skal mindskes. Staten skal spille så lille en rolle som overhovedet muligt og ikke blande sig i enkelt personers liv eller i erhvervslivet

Staten skal blande sig mindst muligt i økonomien. Republikanerne har en tro på, at markedet er selvregulerende

Mindre statslig regulering, dvs. at staten skal bestemme mindre.

Konservative-besvarelse af samfundet som det er. 

Går ind for kirkelige værdier. Rent værdipolitisk er republikanerne modstandere af fri abort og homoseksuelle ægteskaber

På det respolitiske plan går republikanerne ind for hårde straffe til kriminelle


Svar #2
05. april 2016 af annahansen2

#1 Mange tak for dit uddybende svar 


Skriv et svar til: Hvad er forskellen på demokraterne og republikanerne - USA?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.