Demonstrative pronominer

För det första: Jag har en känsla av att du kommer från Sveriges långa land. Stämmer det??

Det der står i din grammatikbog, er ganske rigtigt, men  gælder også pronominer i ental  "Ham kan jeg ikke lide".

Om ordet "der" eller "her" er med, gør ingen forskel.

'her' og 'der' er ikke (nominal)syntagmer, men adverbier. Ét ord kan ikke være et syntagme. ("syntagme" =  "sammensætnng") Der er ikke noget ord underforstået her.

I sætningen "Dem kan jeg ikke lide" er "dem" et direkte objekt for "kan - lide" og kan derfor ikke står i ubøjet form, men må hedde "dem". I øvrigt bruges det demonstrative pronomen "de" altid i bøjet form og hedder  "dem" når det står i en trykstærk position, ......undtagen som korrelat for en relativsætning. Her gælder andre regler.

På dansk giver det ingen mening at sige at man har akkusativ af pronominerne.. Man har en bøjet form og en ubøjet form. Det ville være nonsens at sige at "dem" i "Jeg gav dem en gave" er akkusativ. Den eneste kasus som findes på dansk, er genitiv af substantiver og proprier.

Bra gissat, men inte helt rätt...:)  Jag kommer från det långa landets nästan lika långa grannland i öst. Svensk er også et fremmedsprog for mig, og det er ikke altid så nemt at holde styr på disse to dejlige nabosprog! :)

Tak skal du have, nu fik jeg svar på mit spørgsmål! Ligesom jeg kan huske, at jeg har fået flere gange tidligere, så mange tak.

Med syntagme menede jeg bare fx "de der møbler" og prøvede at finde ud af om "de der (møbler)" kunne være et syntagme der noget mangler. Men åbenbart fungerer det ikke på de måde. Nu skal jeg nok huske at pronomenet skal bøjes i dansk.

Ha´en god dag!

#0 

Kan du lide de (her/der) møbler?

Kan du lide dem?

Kan du lide de/dem her/der? 

ad #3

Spørgsmålet om de/dem er kun relevant når pronominet bruges substantivisk, dvs. at man ikke kan  bruge eksemplet "Kan du lide de her møbler".

Så begge er korrekt: Kan du lide dem der/ de der?  Er det ene eller det andet muligvis mere korrekt...? Nu er jeg en lille smule forvirret :)

C3PO

Anledningen till att jag trodde att du var svensk, är din användning av ordet "der".

Det svenska relativa "där" kallas på danska "hvor".

"Den staden där min far bor, är Köpenhamn"  =  "Den by hvor min far bor, er København".

..........Hur i helsike lärde du dig danska så perfekt?????

Du skrev:

Spørgsmålet om de/dem er kun relevant når pronominet bruges substantivisk

Svar:

Ja netop, spørgsmålet drejer sig om situationer hvor pronomenet bruges substantivisk uden et substantiv, men jeg prøver at forstå om der er forskel mellem de/dem når det står alene og når der er "her/der" med. Nu har jeg fået to forskellige svar.

OK, -tilføjelsen af adverbiet "her" eller "der" gør ingen forskel.

Det er ikke grammatisk rigtigt at sige "Kan du lide de her/der"

Du skal ikke lade dig forvirre af svaret i #3. Det er ikke helt korrekt

Hvordan jeg har lært dansk... Gennem mange års studier :) Men har jeg haft pause i ret lang tid og prøver nu at huske hvordan sproget egentlig fungerede.. Og måske har det også påvirket, at jeg allerede for mange mange år siden forelskede mig i landet og sproget:)

Men hvordan er det, du kan svensk så godt??

Og nu er jeg ikke helt sikker på, i hvilken sætning jeg brugte ordet der i stedet for hvor...? Tak for det, det er bare godt at nogen korrigerer mig!

I got it:

"..et nominalsyntagme hvor hovedordet er..."

Det var godt at du påpegede det.

Hvordan er det at jeg- - -?  hmm  ..........morsan föddes i Malmö.

Du har fuldstændigt ret. Hvor godt man kan lide et land har stor indflydelse på hvor hurtigt og godt man lærer dets sprog.

Du skrev i #0  "Skal de her forstås som et nominalsyntagme der (=hvor) hovedordet er underforstået".

P.S. Forbindelsen "de her biler" er et (nominal)hypotagme, ikke et syntagme.   

Sorry, sorry, sorry, jeg sagde noget nonsens.

Selvfølgelig er der tale om et syntagme (som også er et hypotagme)

FÖRLÅT !!!

Så du er tosproget? Er dansk eller svensk dit stærkere sprog? Jeg drømmer om, at blive rigtig god til begge sprog! Så nu ved jeg, hvem jeg skal stille spørgsmål til fra nu af, jeg har nemlig masser af sådanne som har med forskellene mellem dansk og svensk at gøre ;)

Jeg citerer Christensen, Dansk grammatik, s.165: "Et nominalsyntagme ... har omfattende muligheder for at blive udbygget med bestemmelser, og disse (enten foranstillede eller efterstillede) komponenter benævnes attribut: min gamle hat, (hvor) min gamle er foranstillet attribut til hovedordet hat".

Jeg troede, at nominalsyntagme var samme som "nominaifras" på svensk og "noun phrase" på engelsk? Jeg er ikke helt sikker på, hvad et hypotagme er. Men foranstillede attribut kan fx være determinative (de her). (Samme bog, s.166).

nominalFRAS...

Du skrev:

Sorry, sorry...

Bare rolig...! Men hvor er det dejligt at snakke med nogen der kan noget om sprog OG taler både dansk og svensk!

Jo visst, det håller jag på med;  jag är själv mycket förtjust i svenskan, och läser mycket gärna både fyrtiotalisterna och Strindberg och Karin Boye och även Michael Wiehe och Sjöwall och Wahlöö.

Det er klart dansk som er mit stærkeste sprog. Dansk bruger superlativ og  ikke komparativ her (som tysk og svensk).

Jag har nyligen lärt svenska medarbetare i ett danskt företag danska och har fortfarande några papper kvar som jag designade. De vore kanske intressanta för dej.  Om du gillar tanken det och ger mig din mejladress, kan jag skicka dig et par stycken. 

a) Et hypotagme (underordningsforbindelse) er et syntagme hvor ét af de enkelte led kan erstatte hele forbindelsen (mens resten er adled/underled)

    I syntagmet "Min gamle cykel" kan "gamle cykel" erstattes af "cykel"

b) Et paratagme (sideordningsforbindelse) er et syntagme hvor hvert af leddene kan erstatte hele forbindelsen  I "Mn far og min mor besøgte mig" kan både "far" og "mor" (syntaktisk) stå i stedet for hele forbindelsen.

Engelsk "noun phrase" er det samme som "nominalsyntagme" når vi snakker transformationsgrammatik

Vad snällt av dig, det skulle definitivt vara intressant!!!

Mit stærkeste sprog. Tak!

Noget jeg kan foreslå: Når du skriver "det håller jag på med" mener du måske "det håller jag med om"? Det første betyder "det beskæftiger jeg mig med" eller "det gør jeg lige nu", og det andet betyder "det er jeg enig i".

Her er min mailadresse: c3po.humanoid (snabel-a) gmail.com

Ja, oops, naturligtvis menar jag "det håller jag med om". 

Jag var fel i all hast. Så går det ibland. Tack så mycket.