Andre fag

Bachelor: Keynianske revolution

23. april 2016 af Parq - Niveau: Universitet/Videregående

Hej! 
Jeg er igang med at skrive bachelorprojekt i Den store depression og de økonomiske idéer. Jeg går efter, at beskrive de økonomiske tanker og hvad der gjorde, at den Store depression nåede så langt. Det betyder altså, at jeg starter med at beskrive den økonomiske tankegang inden Den store depression, der lænte sig meget opad Laissez-faire og Den usynlige hånd af Adam Smith. Til slut vil jeg gerne koble Keynes tanker til modellerne og se på hvordan Keynes idéer kan beskrives gennem en model.

Lige nu sætter jeg mig ind i Neoklassisk og klassisk økonomi men kunne rigtig godt tænke mig gode idéer til hvordan jeg kan komme helt i dybden med det og Den store depression. Er der nogen der kender til noget spændende litteratur eller har andre videoer/taler, der kan klæde mig godt på?

Jeg er meget åben overfor alt der kan hjælpe mig til en dybere forståelse


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. april 2016 af Soeffi

#0. For nogle år siden prøvede jeg selv at finde ud af det. Jeg læste bøger af en række forfattere, der enten var økonomer eller historikere. De fleste brugte meget tid på, at forklare hvorfor de andre tog fejl, men var ikke selv særligt ivrige efter at komme med deres forklaring.

Personlig tror jeg ikke på Laissez-faire teorien. Enkelt sagt kom USA ud af 1. verdenskrig med et stort overskud og ville gerne så at sige leve af renterne fra dette overskud. Derfor indførte de toldbarrierer, der gjorde at verdensøkonomien kun langsom kom igang efter krigen. Der kom et opsving i 20'erne, men for lånte penge. Det samme gjaldt for penge til aktiekøb, mange af dem var lånt (dette kaldes margin-spekulation). Da Wall Street begyndte at krakke kunne investorerne ikke bare vente på bedre tider, fordi bankerne ville have, at de solgte deres aktier her og nu, så bankerne kunne få dækket mest muligt af deres lån. Dette første til en lavine af salg og folk blev ruineret og købekraften svandt ind. I et forsøg på at forbedre økonomien indførte Hoover i 1930 en toldforhøjelse (Smoot–Hawley Tariff Act), der blev modsvaret af lignende forhøjelser i andre lande og førte til at verdenshandlen på tre år svandt ind til en tredjedel af niveauet fra 1929.

Angående Keynes har jeg ikke kunne finde værker af ham - kun om ham - så jeg ved ikke præcist hvad han mente. (Mærkeligt i betragtning af, hvor kendt han er). Det siges, at han gik ind for konjunkturregulering, dvs. igangsættelse af offentlige arbejder i tider med stor arbejdsløshed. Faktisk brugte både Hoover og Roosevelt den taktik, bl.a. påbegyndte Hoover i 1931 opførelsen af den dæmning, der er opkalt efter ham. Roosevelt startede et lignende projekt i 1933 (Tennessee Valley Authority Act). Ingen af disse projekter, havde dog den store effekt. New Deal indehold mange initiativer, men mange blev aldrig gennemført og Roosevelt ændrede ikke på handelsehindringerne. Han beskyldte bl.a. de store firmaer for at modarbejde ham, men alt det blev glemt da krigen kom. Fra da af havde regering og industri et fælles mål.

Keynes siges også at have foreslået oprettelse af en verdensbank, der skulle overvåge al handel i verden. Dette blev delvis til virkelighed i 1930'erne hvor man satte økonomer til at overvåge handlen i de enkelte lande f.eks. Valutacentralen i Danmark (man hører om den i "Krøniken"). Der blev faktisk oprettet en verdensbank efter anden verdenskrig, men dens rolle var til at begynde med at finansiere genopbygningen erfter krigen og senere at finansiere lande i almindelighed. Keynes var med til at oprette både den og IMF, der havde til formål at overvåge international økonomi og bl.a. var med til at redde græsk økonomi for nylig.

Med hensyn til at bringe økonomien på ret kurs efter 1930' erne var det, som hjalp mest nok Marshallhjælpen efter 2. verdenskrig (1948-51). I forbindelse med den sænkede man toldmurene og afskaffede handelsrestriktioner. Omkring 1950 var verdenshandlen tilbage på det niveau, som den ville have haft, hvis væksten fra 1920'erne var fortsat uafbrudt.


Svar #2
23. april 2016 af Parq

Det lyder utrolig spændende synes jeg! Tak for dit svar.

Det siges jo, at der faktisk er to faktore i Den store depression. 1. Det der trickede Depressionen, (hvilket jo du beskriver ret godt med detaljerne og overudbuddet) og 2. Det der holdte Depressionen kørende, at man jo netop gjorde for lidt for at stoppe Depressionen. 

Det er mest 2'eren jeg prøver at komme til bunds i... Derfor må jeg prøve at forstå de økonomiske tanker inden depressionen helt præcist for at forstå, hvor meget man egentlig gjorde under Den store depression og hvor meget de klassiske teoretikere faktisk prægede den daværende økonomiske politiske tankegang


Skriv et svar til: Bachelor: Keynianske revolution

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.