Samfundsfag

Samfundsfag: HJÆLP. SKAL AFLEVERES I MORGEN

07. september 2016 af whynotXD - Niveau: 9. klasse

7) Forklar forskellen på:

a. De private virksomheder

b. De offentlige virksomheder

8) Giv et par eksemplar på, hvad de hver især producerer

16) Hvad omhandler loven om “arbejdsmiljø”?

22) Hvad er:

a. MOMS

b. SKAT

c. Arbejdsmarkedsbidrag (AM)


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. september 2016 af mathias1997

Private virksomheder er oprettet af private borgere. Virksomhederne konkurrerer på markedsvilkår. Det kunne være et supermarked, et byggefirma, en bank, en biograf og meget mere.

Offentlige virksomheder er finansieret og styret af det offentlige. Dette indebærer alle de ting, vi er blevet enige om at finansiere over skatten. Skoler, politivæsen, plejehjem, sygehuse, mm. (der findes også f.eks. privatskoler eller privathospitaler, men disse udgør et fåtal).

Loven om arbejdsmiljø handler om de regler, en virksomhed skal overholde overfor deres medarbejdere. En virksomhed kan ikke behandle deres medarbejdere, som de har lyst til, da dette kan medføre bøder eller påbud.

Moms er en 25% ekstra skat på varer og tjenesteydelser, som skal betales til staten. Hvis du som privatperson køber et TV til 5000 kr, går 4000 kr til forhandleren og 1000 kr i statskassen.

Du skal betale skat til statskassen afhængigt af din indkomst. Din samlede skat beregnes ud fra et utal af skattesatser, fradrag og tilskud, så det kan være svært at regne ud selv. Hvis du tjener under 30.000-40.000 om året, betaler du 0% i skat, mens en indkomst i direktørklassen bliver pålagt en skat på op mod de 50%, så din skatteprocent kan variere meget.

Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) er endnu et ord for en skat (8%), der pålægges alle arbejdsindkomster. AM-bidraget er med til at finansiere en række sociale ydelser.


Skriv et svar til: Samfundsfag: HJÆLP. SKAL AFLEVERES I MORGEN

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.