Diskursanalyse i kronik

Diskursanalyse
-
Analyseskema, centrale begreber og model
Målet me
d diskursanalyse er at finde ud af, hvilken virkelighed der bliver skabt i kilden. Vi leder efter de sproglige
mønstre, som udgør en teksts
diskurs
. Vi vil gerne finde ud af, hvordan denne virkelighed
italesættes
, og undersøge
hvad det gør ved teksten, og
i sidste ende finde ud af formålet med denne diskurs (jfr. at diskurser er et forsøg på at
erobre magten til at definere en givet problemstilling).
Dette kan gøres ved at stille en række spørgsmål til kilden, som er beskrevet nedenfor. Det er vigtigt at
benytte disse
begreber i sin analyse, så den derved kan blive så præcis som mulig og objektiviseret i et fælles fagligt sprog. Husk
-
som i alle andre analyseskemaer
-
at det ikke nødvendigvis er alle pu
nkter, der er lige relevante
i forhold til din
p
roblemstilling og din kilde.
Den her formulerede form af
diskursanalysen bygger på samfundsteoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffes
modeller for sproglig analyse.
Bemærk, at hvis du ikke sætter din diskursanalyse ind i en historisk kontekst, er det IKKE en historisk analyse!!!
•
Hvilke
nodalpunkter
find
es i teksten?
Er der nogle særlige ord eller begreber som bruges i teksten, og har de en særlig vægt? Hvad gør disse ord og begreber
ved teksten, og hvad siger de om afsenderens diskurs? Dette kan fx være ord og begreber som ”Frihed”, ”Gud”,
”Retfærdighed
”, ”Rettigheder” eller ”Markedsøkonomi” mm. Dette såkaldte "
nodalpunkt
" er altså et centralt begreb eller
et modsætningsforhold, som er et centralt omdrejningspunkt i diskursen. Bemærk at nodalpunkter kan være forskellige
alt efter, hvilket perspektiv man
lægger på teksten, og de er ikke entydigt definerede, men udfyldes med
mening
af
tekstens øvrige begreber. Det er således din problemstilling, der er med til at definere nodalpunktet
-
ikke en positivistisk
virkelighed. Vælg to, som står i et
antagonistisk
forhold til hinanden.
Til tider kan nodalpunket være
implicit
, men kan findes gennem en analyse af
ækvivalens
-
og
differneskæder
(se
nedenfor).
•
Hvilke
ækvivalens
-
og differenskæder
findes i teksten?
I forlængelse af nodalpunktet er der ord og begreber, som knytter sig til nodalpunktet og er med til at italesætte det på en
særlig måde. Disse fungerer som støtte for nodalpunktet og hjælper med at give dette en bestemt mening. Disse
støttende begreber ka
ldes
ækvivalensbegreber
som sammen former sig i
ækvivalenskæder
. Man kunne fx forestille
sig et nodalpunkt, der hedder
behov for russisk revolution
, som bliver bakket op af en ækvivalenskæde med begreberne
"social lighed/retfærdighed",
"socialisme/marxisme"
, "proletariatets ret" mm.
Der vil ofte være kæder, der er
antagonistiske
(se nedenfor) i en tekst, hvilket kaldes
differenskæder
. I eksemplet med
behov for russisk revolution
kunne et
antagonistisk nodalpunkt fx være
zardømmet
med en differenskæde, som
indeholder begreber som
"uretfærdighed", "social nød", "den gamle verden" osv. Disse modstillede differenskæder er således med til at skabe en
tydelig forståelse af sandheden i en tekst.
Ligeledes vil der også være ækvivalens
-
og/eller differensbegreber,
som er udeladt for at gøre diskursen mere firkantet
og derved styrke nodalpunkterne. Dette betegnes som
tavshed
.
Kilde:
http://historiskmetode.weebly.com/index.html
 

Prøv at gøre det på denne måde