Novelle med intertekstualitet

#0

En første bemærkning: intertekstualitet er faktisk en størrelse, der går igen i flere medier og ikke kun "tekster", fx i film, reklamer o.a. En "tekst" kan altså være mange ting andet end noget, der er skrevet.
Intertekstualitet er dermed en ret abstrakt størrelse, selvom den intuitivt er nem at forstå. Men da niveauet er angivet til 7. klasse, er det nemmest at anskue intertekstualitet som en egenskab ved en tekst, der forudsætter en anden tekst. Med andre ord bygger en nyere tekst på en gammel tekst eller flere ældre tekster. - Dette kan så gøres på forskellige måder i form af fx komposition (opbygning), metaforer, sætninger og faktisk hele teksters pointer osv. osv.

Du kunne fx tage udgangspunktet i fablen "Løve og Musen" og dennes morale, nemlig at den svage kan hjælpe den stærke. Det handler altså om at gøre mod andre, som man ønsker gjort mod en selv (og på den måde er der faktisk en intertekstuel reference til Biblen).
Et andet (og i Vesten især) populært udgangspunkt kunne være begrebet "næstekærlighed", der manifesterer sig i forskellige lignelser (fx den i Luk.10,25-37; bedre kendt som "den barmhjertige samaritaner").
Selv den populære serie "Narnia" er spækfyldt med intertekstuelle referencer, bl.a. Aslan som en Jesus- el. Messiasfigur.

Jeg vil dog foreslå dig "Den grimme Ælling" af H.C. Andersen, da den er ret ligetil (man kan oversætte moralen til noget a la: døm ikke en bog på dens udseende). Her ville det jo være oplagt at skrive lidt om mobningsproblematikken i folkeskolen eller i det offentlige rum.

Ja, det er faktisk næsten kun fantasien, der sætter begrænsningerne.

 

Man kunne også sige at  "Den grimme ælling" (og Pontoppidans "Ørneflugt")  er ret lette at parallellisere, da de begge handler om arv vs. miljø, -dvs. hvad er mest bestemmende for et menneskes udvikling. Man skal især se på de afsluttende, kontrasterende bemærkninger i de to historier.