Samfundsfag

USA udenrigspolitik Samf.

28. november 2016 af sol000 - Niveau: A-niveau

Hej..

Er der en som kigge mine faktorer i gennem - er der noget, der skal rettes eller ændres?

Opgavebeskrivelse: Anvend modellen i figur 1 til at opstille 5 faktorer, der har betydning for amerikansk udenrigspolitik. Hver af faktorerne skal understøttes af en faglig begrundelse.

    

Faktor 1 - Unipolær stat: USA er verdens såkaldt unipolær stat, og vi lever i en globaliseret verden, hvilket stiller nogle forudsætninger til at, hvordan de ville føre deres udenrigspolitik. Omverdenens situationer påvirker dermed USA’ udenrigspolitik. Eksempelvis eurokrisen og det arabiske forår.

Faktor 2 - Nato’ sikkerhedsgaranti: Medlemslandenes overholdelse af Nato’ sikkerhedsgaranti kommer til at påvirke USA’ udenrigspolitik. USA vil ikke længere hjælpe krigs- eller terrorramte nato-lande hvis de allierede ikke bruger 2% af deres BNP på deres forsvar.

Faktor 3 - Erfaringer: USA’ forførelse af udenrigspolitikken i fremtiden, bliver b.la. påvirket af enten negative eller positive erfaringer. På vegne af USA’ negative erfaringer, kan der eksempelvis refereres til krigen i Afghanistan og Irak.

Faktor 4 -Personlighedens betydning(interne forhold):

Det er meget naturligt, at dette punkt indgår som en variabel, da en person som præsidenten har en meget stor indflydelse på sikkerheds- og udenrigspolitikken. Men på trods af at præsidenten kan føre sin politik, er han afhængig af sine rådgiver, som eksempelvis vicepræsidenten, udenrigsministeren eller forsvarsministeren. Disse tætte rådgivere kan have indflydelse på præsidentens “valg af udenrigspolitisk linje”.

Faktor 5 - Beslutningstagerne. Det politiske flertal i det amerikanske Kongres er absolut afgørende for, måden præsidenten og vedkommendes regering  vil føre deres udenrigspolitik. I forlængelse af faktor 4, så er det sådan at præsidenten bebuder en udenrigspolitisk linje, hvor det så bliver afgjort i Kongressen om det skal blive nedstemt eller ej. Vi kan erfare os med Wilson 14 punkts-plan for fredsforhandlingerne i Versailles i 1918, hvor han blev rost og hyldet i hele Europa, dog fik han ikke opbakning af Kongressen, og blev dermed afvist i sin mærkesag.


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

#0

Først nogle rettelser:

USA er ikke en unipolær stat; derimod er USA en hegemon (= supermagt) i en unipolær verdensorden. - Om dette faktisk er tilfældet, kan man diskutere for eller imod, jf. Kinas (gen)rejsning som en vigtig aktør.
Generelt har du nogle gode (og valide) pointer, men det ville være endnu bedre, hvis de blev "sammenflettet", således de også understøtter hinanden. Fx nævner du "det arabiske forår", men bruger det ikke gennemgående i dine faktorer. - Det virker altså lidt, som om du bare kaster noget ind for at kaste noget ind og ikke reflekterer over den dybere sammenhæng. Eksempelvis virker det med NATO overflødigt. Det, at USA ikke vil hjælpe dets allierede, virker ganske søgt.
Men hvad er opgavens omfang? Må du kun skrive en side, eller hvor meget må du skrive? 
I hvert fald er mine kortvarige iagttagelser om det skrevne:

Faktor 1): OK, men uddyb, hvordan omverdenens situation har påvirket USA i en konkret situation, fx ift. Ruslands (ulovlige) annektering af Krim-halvøen.
Faktor 2): Et tyndt svar. Anvend evt. den nuværende "Ruslands-situation" og annektering af Krim-halvøen.
Faktor 3): Fint, men lidt sproglig præcision er på sin plads, fx "USAs udenrigspolitik vil i fremtiden bl.a. blive påvirket af negative og positive (historiske) erfaringer. Eksempelvis vil USA være afvisende overfor at intervenere andre steder i verden pga. Irak-krigen og krigen i Afghanistan, men samtidig vil de også tænke tilbage på positive interventioner som under 2. Verdenskrig.
Faktor 4): Fint, men giv nogle eksempler, hvor du kan sandsynliggøre din påstand noget mere. 
Faktor 5): Igen, sproglig præcision er vigtig. Jeg kan godt forstå, hvad du mener, men det bliver besværliggjort af dine uheldige sproglige "knaster". Eksemplet med Wilson er godt og velvalgt. Samtidig kan det faktisk bruges gennemgående til at forklare USAs udenrigspolitiske ageren siden 2. Verdenskrig.

 


Svar #2
29. november 2016 af sol000

Faktor 1 - Hegemoniet USA: USA er verdens såkaldt hegomon i en unipolær verdensorden, og vi lever i en globaliseret verden, hvilket stiller nogle forudsætninger til at, hvordan de ville føre deres udenrigspolitik. Omverdenens situationer påvirker dermed USA’ udenrigspolitik. Vi kan her eksemplificere til Rusland’ annektering af Krim-halvøen i 2014, forholdene mellem disse to landene er blevet svækket, men den kommende præsident: Donald Trump vil dog normalisere forholdet mellem begge parter, for at undgå konflikter i fremtiden.

Faktor 2 -

Faktor 3 - Erfaringer: USA’ udenrigspolitik vil i fremtiden bl.a. blive påvirket af negative og positive historiske erfaringer. Eksempelvis vil USA være affærdige over for at intervenere andre steder i verden pga. Irak-krigen og krigen i Afghanistan, men samtidig vil de også tænke tilbage på favorable interventioner som under 2. Verdenskrig.

Faktor 4 -Personlighedens betydning(interne forhold):

Det er meget naturligt, at dette punkt indgår som en variabel, da en person som præsidenten har en meget stor indflydelse på sikkerheds- og udenrigspolitikken. Men på trods af at præsidenten kan føre sin politik, er han afhængig af sine rådgiver, som eksempelvis vicepræsidenten, udenrigsministeren eller forsvarsministeren. Disse tætte rådgivere kan have indflydelse på præsidentens “valg af udenrigspolitisk linje”. Eksempelvis, kan præsidenten ikke have så meget ekspertise om krigsførelse, og vil derfor formentlig have brug for rådgivning af forsvarsministeren.

Faktor 5 - Beslutningstagerne. Det politiske flertal i det amerikanske Kongres er absolut afgørende for, måden præsidenten og vedkommendes regering vil føre deres udenrigspolitik. Præsidenten bebuder en udenrigspolitisk linje, hvor det så bliver afgjort i Kongressen om det skal blive nedstemt eller ej. Vi kan erfare os med Wilson 14 punkts-plan for fredsforhandlingerne i Versailles i 1918, hvor han blev rost og hyldet i hele Europa, dog fik han ikke opbakning af Kongressen, og blev dermed afvist i sin mærkesag.

Ændret.

Faktor 1)  Er kommet med et konkret eksempel her, men er det uddybbende nok?

Faktor 2) Er lidt lost her, i forhold til det du skrev - kan ikke finde noget relevant, kan du uddybe lidt.

Faktor 3) Har præciseret mit sprog lidt her, og ellers tager udgangspunkt, i det som du har skrevet.

Faktor 4) Har tilføjet et konkret eksempel, som du nævnte.

Faktor 5) Har reduceret noget at det irrelevante - giver det bedre mening nu, eller? 

Det skal fyldes ca. 350 ord. Derfor, kan jeg ikke uddybe så meget... nogen rettelser? Og tak for svar :)


Skriv et svar til: USA udenrigspolitik Samf.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.