Andre fag

Erhvervsøkonomi c

04. august 2017 af NickNemeth (Slettet) - Niveau: C-niveau
Hej alle :) Jeg skal til 3.g have erhvervsøkonomi c og oldtidskunstskab på c niveau. Er der nogen af jer, der har nogle råd/ideer til hvordan jeg allerede nu kan læse forud/forberede mig? :)

Brugbart svar (1)

Svar #1
04. august 2017 af sjls

Prøv for eksempel http://www.oldtidskundskab.dk til oldtidskundskab, og klik ind på de emner, du gerne vil vide mere om. Der findes blandt andet en ordliste under Drama, som er meget nyttig.

Noget af det, jeg synes, gjorde oldtidskundskab en smule mere besværligt end så mange andre fag med tekstlæsning var især alle de nye græske begreber, man skulle lære. Så dem kan jeg varmt anbefale at kigge på på forhånd. Dog vil jeg ikke tro, at din lærer forventer, at du lærer alle begreberne på listen udenad. Det er formentlig kun lidt under halvdelen, I kommer til at arbejde med i undervisningen.

Desuden kan du eventuelt prøve at se, om du kan finde eksempler på dele af epos eller andre tekster, man læser i old, så du kan danne dig et overblik over, hvilken type tekster, der vil forekomme. Et andet tip er at prøve at få styr på de græske guder, eventuelt ved at se nogle film eller lignende om dem. Find ud af, hvem der er datter og søn til hvem, og hvilke forskellige betegnelser, der er for de samme guder.

Dette er selvfølgelig kun mine tips, og jeg nævner lige igen, at din lærer helt sikkert ikke forventer, at du fra start af har styr på alle disse ting. Du vil naturligvis have en stor fordel, hvis du har kigget på det inden, men det er bestemt ikke et krav. Til sidst vil jeg lige sige, at selvom det måske godt kan virke uoverskueligt med alle de nye begreber til at starte med, så er det alligevel et forholdsvist sjovt fag - ifølge mig i hvert fald -, hvis man følger med og prøver at forstå koncepterne. Så held og lykke med det. :-)

Erhvervsøkonomi kan jeg ikke sige noget om, for det har jeg ikke haft som fag.


Svar #2
07. august 2017 af NickNemeth (Slettet)

Tusinde tak for det grundige og nyttige svar :) :) :) :) :D :D :D Hjemmesiden kommer specielt til at gavne meget :) :) 


Skriv et svar til: Erhvervsøkonomi c

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.