Generelt

nedfælding af gylle?

07. oktober 2017 af Tohau

Hej jeg har nu læst meget af nedfælding af gylle, men ved stadig ikke hvad det betyder, nogen der kan forklre? Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. oktober 2017 af guzbak

Det er en metode til at bortskaffe gylle.

"Udbringning på marken med redskaber, der udlægger gyllen direkte på jorden gennem slanger, i modsætning til tidligere, hvor man spredte gyllen gennem luften. Ofte nedfældes gyllen i dag i jorden med såkaldte gyllenedfældere, således at gyllen dækkes helt eller delvist af jord i forbindelse med udbringningen. Derved fjernes eller reduceres lugtgenerne."

"En gyllenedfælder er et landbrugsredskab, der benyttes til udbringning af gylle. Som navnet antyder, anbringes gyllen under jordoverfladen, hvorved lugtgener og kvælstoftab i form af ammoniakfordampning reduceres markant. Selve nedfældningen fungerer ved åbning af en rille i jorden, hvortil gyllen tilføres, og en evt. efterfølgende genlukning af rillen. Dette har desværre den ulempe at stille store krav til den trækkende traktors motorkapacitet, og er heller ikke velegnet i allerede etablerede afgrøder. Som en reaktion på dette problem går udviklingen derfor i retning af punktnedfældere, dvs. en udbringning hvor gyllen skydes ned i jorden under højt tryk i enkelte punkter. Denne metode er dog ikke lige velegnet på alle jorder. Især på lerjord med flerårige græsafgrøder er indtrængningen ikke tilfredsstillende."

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: nedfælding af gylle?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.