Jeg forstår det simplehen ikke.

Dette er casen, men kan nogen forklare mig, hvad jeg skal gøre?

Men der var noget galt

Pludselig en dag snørede min hals sig sammen. Det voksede bare inden i min hals. Jeg kunne trække vejret, men kunne overhovedet ikke tale. Det var præcis den dag, hvor jeg om morgenen havde tænkt, at nu er det tid til at slappe af efter nogle hektiske måneder, fortæller Jens Sørensen.

En lægeambulance blev tilkaldt, og den ene arm begyndte at sove og snurre mærkeligt. Han blev indlagt på skadestuen på Hillerød Sygehus, hvor lægerne undersøgte ham.

De sagde: "Der er ikke noget galt med dig". Jeg havde ikke for højt blodtryk, jeg havde hverken hjerneblødning, blodprop eller andet, der kunne forklare det. Jeg var et af de tilfælde, sagde de, som man ikke kunne forklare, siger Jens Sørensen.

Han er 38 år, administrerende direktør i et søsterselskab i en større dansk familieejet virksomhed. 

I sengen

Jens Sørensen blev udskrevet efter undersøgelserne og gik hjem og var træt helt ind til marven. Hans egen læge undersøgte ham et par dage efter, hvor han på skift var begyndt at få sovende fornemmelser ved øret, i panden, i hænderne og i armene. Lægen indlagde ham til undersøgelse på neurologisk afdeling på Rigshospitalet.

De sagde også: "Der er ikke noget galt med dig", og så blev jeg udskrevet igen. Jeg var blevet undersøgt på kryds og tværs, men kun for fysiske problemer, fortæller Jens Sørensen.

Jeg gik hjem og kom stort set ikke ud af sengen de næste 14 dage. Jeg stod op og passede mine børn, hentede dem og lavede mad. Men ikke andet. Jeg var så træt, så træt. Jeg gik i seng lige efter, at jeg havde lagt børnene i seng klokken 20.30 og havde mystiske summende fornemmelser rundt i kroppen. Mit ben var følelsesløst i en periode, og så flyttede det sig til andre steder på kroppen. Jeg havde kraftig hovedpine og begyndte at få trykken for brystet, fortæller Jens Sørensen.

På hospitalet var de meget interesserede i, hvor mange timer jeg arbejdede. Og da jeg kun arbejdede de der 40 timer om ugen, var det som om, at de slog det lidt hen. 

Sygemeldt i fem uger

Han var sygemeldt i fem uger og startede langsomt op på arbejdet igen. Nu er han ikke i tvivl om, at han sandsynligvis havde haft en del symptomer, som han ikke lagde mærke til. Mit arbejde var jo sjovt, og jeg vidste, at min arbejdstid ikke var særlig lang. Jeg troede kun, at man kunne få stress af lange arbejdsuger. Jeg havde ikke tænkt på, at når jeg arbejdede og holdt fri, så foregik det meget koncentreret, siger Jens Sørensen.

Han blev administrerende direktør for virksomheden i 1999. Omsætningen steg på fire år fra 1,5 millioner kroner om året til over 20 millioner kroner i 2002.

Samtidig var han blevet skilt et par år før og havde børnene hver anden uge.

Jeg ville ikke være den slags far, der bare så dem hver anden weekend og underholdt dem i Tivoli og biografen. Jeg ville også være sammen med dem, når det var mandag morgen, og når tingene var sure, fortæller han.

Jens Sørensen virker umiddelbart helt rolig og med overblik, når han sidder og fortæller sin historie. Men som han siger: Det er nok et forkert billede, som ikke helt holder stik, hvis man havde set ham op til den dag, hvor han blev syg. Eller hvis man så ham i dagligdagen. Jens Sørensens sekretær bekræfter, at hun tydeligt kunne se, at den var gal i løbet af foråret 2002:

Han virkede distræt og forvirret. Man kunne se i hans øjne, at han var fraværende. Samtidig havde han mange løse ender. Han gik i gang med en opgave, og fik den ikke gjort færdig. Det virkede, som om han ikke rigtig kunne koncentrere sig om de ting, han skulle i gang med, fortæller hun.

Under sin sygemelding tog Jens Sørensen kontakt til en psykolog. Han spurgte, hvad jeg selv har lyst til. Det er et skrækkeligt irriterende spørgsmål. Men meget rigtigt. Det har jeg nok ikke brugt så meget tid på, siger Jens Sørensen.

Udover at han stiller høje krav til sig selv som far, har han også erkendt, at det at passe to børn alene hver anden uge kræver en del planlægning, som kan tage meget tid og koncentration:

Det er jo helt nede i småtingsafdelingen som for eksempel hele tiden at være foran med, at der både skal være aftensmad og mælk til morgenmaden. Hvis den ene skal hentes tidligt, skal den anden måske køres hen til en veninde. De går til fritidsaktiviteter, som skal passes ind i kalenderen. Det hele skal gå op i en højere enhed samtidig med, at jeg er den eneste, der fysisk kan hente og bringe dem. Det gælder kun den ene uge, men det har alligevel taget en del kræfter, kan jeg se bagefter. Og det gælder selvfølgelig både mænd og kvinder, mødre og fædre.

Forskellen ligger i at stå alene med ansvaret for børnenes ve og vel i lange perioder af gangen. Jeg mente så bare, at jeg kan tackle et højt arbejdspres samtidig. Det var altså forkert, siger Jens Sørensen

Hejsa. Du kan prøve at redegøre for nogle af de ting der viser sig i casen. 
Blandt andet kan man se, at der viser sig nogle former for stress, hvilket du kan forklare noget om. 

Panikangst, borde prøves for ADHD. Ofte bliver de med ADHD udbrændte fordi de vil overprestere, og gir ikke akt på hvordan de egentlig mår, og ignorerer koppens signaler. Bare spontane forslag :-)