Religion

Religion

04. december 2017 af hejmitnavnerhans (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej.

Jeg skal til religionstest i morgen. Vi vil blive testet i de mest besale begreber og temeaer indenfor kristendommen. Nogle der kan give mig bud på hvad jeg burde læse op på. Det er c niveau. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. december 2017 af Egofaciens

Det er altid godt, at du starter i god tid ;-) 

Her er nogle ting, du måske (meget af det - højst sandsynlig) kan risikere at støde på i din religionstest. Der er meget mere, men det her er nok noget af det basale.

Hav styr på at kristendommen er en monoteistisk religion, hvilket betyder, at man kun tror på én Gud. Man tror desuden på Jesus Kristus som Guds søn. Gud er dog treenig, og optræder som tre personer (treenigheden): Faderen, Sønnen (Jesus Kristus) og Helligånden. Her ses et paradoks!

Reformationen - heriblandt reformarteren Martin Luther, der i 1500-tallet banede vejen for religionskritik, da han med sine 95 teser anfægtede kirkens monopol på at fortolke og formidle kristendommen.

Deismen: Betegnelsen for troen på, at der findes én Gud, men at denne ikke griber aktivt ind i verdens gang. Denne form for kristendom var udbredt i oplysningstiden.

De 10 bud: budene blev i følge Bibelen givet til Moses på Sinai-bjerget. 

Kristendommens forskellige trosretninger: f.eks. eksistentialisme, grundtvigianisme, katolicisme osv. 

Kristendommens hovedbudskab: Mennesket er fra begyndelsen skabt i Guds billede og skabt til at leve med Gud i paradiset (skabelsen), mennesket har syndet imod Gud og er derfor blevet udstødt af paradiset - de må nu klare sig på egen hånd i verdenen (syndefaldet), og resten af historien, som du kan læse mere om ved at google. 

Kristendommen udspringer fra jødisk reformbevægelse. Kristendommen har flere retninger, f.eks. den katolske, den ortodokse, den evangeliske-lutherske... 

Hav styr på kristendommens menneske- og historiesyn, biblen og at den er delt i to dele...

Find gerne svaret til følgende, hvis du ikke allerede kender dette. Så er du i hvert fald godt med.

Hvorfor fejrer vi påske? ... Fordi det (oprindeligt i hvert fald) er en jødisk fest til minde om udfrielsen fra Egypten, mens det dog i kristendommen bliver til en dag, hvor man mindes Jesus lidelse, død og opstandelse, fordi Jesus blev korsfæstet i påsken.

Hvad er nadveren? Hvorfor bliver nogle kristne døbt? Hvad er dommedag? Hvem er Messias?

Her er i hvert fald nogle links, som du måske burde kigge lidt på:

https://www.religion.dk/spørg-om-kristendom/forskelle-mellem-katolsk-og-protestantisk-tro 

https://www.religion.dk/kristendom

https://www.kristendom.dk/indføring/ti-vigtigste-ting-om-kristendommen

Held og lykke med det! Det skal nok gå godt, hvis du har godt styr på ovenstående - og lidt mere til.


Svar #2
16. januar 2018 af hejmitnavnerhans (Slettet)

Tusinde tak for dit svar !!!


Skriv et svar til: Religion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.