Hvad er Peak værdien og hvornår skal man bruge den?

Spændingen i en stikkontakt ( 50Hz, 230V ) kan du udtrykke ved

U = 325*sin( 2π*50*t) V

Peak- eller spids-værdien er så 325V, og effektivværdien 325V / √2 = 230V

Peak-værdien anvendes således til at indgå i dit udtryk for funktionen.

Laver du en simpel ensretning af denne vekselspænding ( èn diode + en kondensator ) opnår du en jævnspænding ≈ vekselspændingens peak-værdi ( det er da rart at vide ). Udsættes dioden for vekselspændingen i diodens spærreretning ( hvilket den gør ) skal dioden kunne modstå vekselspændingens peak-værdi. ( Det er også rart at vide ).

Visse komponenter - såsom disse små SMD-modstande - kan max. modstå fx 250V, også selvom modstandsværdien er 10MΩ. Stikkontaktens peak-spænding vil simpethen slå igennem dem, og man må ty til 2*5MΩ i serie ( spændingsdeling ) for at de ikke lider overlast.

Hvad angår strømme, gælder lignende forbehold:

Eksempel:  Man sætter ofte RC-led parallelt over en relækontakt for at hindre lysbuer i at opstå ved brydning, med elektrisk støj til følge.

Lige efter brydningsøjeblikket ( t = t₀+ ), hvor luftgabet mellem kontaktfladerne er ganske lille, kan luftgabet modstå en spænding = 20V, ( sådan er det bare ). Derfor må spændingen over R ikke overstige denne spænding. Lad os nu sige at det er en vekselstrøm, der skal brydes, så er vi jo ikke herre over på hvilket tidspunkt i en periode, brydningen finder sted. Værst tænkelige tidspunkt er netop når der er peak-strøm, så hvis denne fx = 2A, må R max. være 10Ω. Dimensioneres R efter effektivstrøm, dannes der af og til lysbue. ( C dimensioneres efter kondensatorens opladningsrampe, alt efter hvor hurtigt kontaktfladerne fjerner sig fra hinanden, og efter reglen: Luftgabet kan modstå 2 kV/mm ).

Blot et par eksempler på hvad peak-værdier anvendes til.

#1: ... og man kunne tilføje:

Med andre ord bør man i alle AC-kredsløb kalkulere med spidsværdien (ex. (230 V + 10%) · √2) i sit design (komponenter, printbaneafstande, isolering m.m.).