Teknologi

Hvad er Peak værdien og hvornår skal man bruge den?

31. januar 2018 af MCIbsen (Slettet) - Niveau: C-niveau
Hejsa

Jeg er i gang med automatiktekniker uddannelsen, og er ved at regne med vekselstrøm, der er så noget der hedder peak værdien jeg har Funder ud af hvordan man regner den ud. Men hvorfor er det man skal regne den ud når man ikke kan bruge den til noget?
Min lærer ved heller ikke hvornår man faktisk skal bruge peak værdien til noget?

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. januar 2018 af hesch (Slettet)

Spændingen i en stikkontakt ( 50Hz, 230V ) kan du udtrykke ved

U = 325*sin( 2π*50*t) V

Peak- eller spids-værdien er så 325V, og effektivværdien 325V / √2 = 230V

Peak-værdien anvendes således til at indgå i dit udtryk for funktionen.

Laver du en simpel ensretning af denne vekselspænding ( èn diode + en kondensator ) opnår du en jævnspænding ≈ vekselspændingens peak-værdi ( det er da rart at vide ). Udsættes dioden for vekselspændingen i diodens spærreretning ( hvilket den gør ) skal dioden kunne modstå vekselspændingens peak-værdi. ( Det er også rart at vide ).

Visse komponenter - såsom disse små SMD-modstande - kan max. modstå fx 250V, også selvom modstandsværdien er 10MΩ. Stikkontaktens peak-spænding vil simpethen slå igennem dem, og man må ty til 2*5MΩ i serie ( spændingsdeling ) for at de ikke lider overlast.

Hvad angår strømme, gælder lignende forbehold:

Eksempel:  Man sætter ofte RC-led parallelt over en relækontakt for at hindre lysbuer i at opstå ved brydning, med elektrisk støj til følge.

Lige efter brydningsøjeblikket ( t = t0+ ), hvor luftgabet mellem kontaktfladerne er ganske lille, kan luftgabet modstå en spænding = 20V, ( sådan er det bare ). Derfor må spændingen over R ikke overstige denne spænding. Lad os nu sige at det er en vekselstrøm, der skal brydes, så er vi jo ikke herre over på hvilket tidspunkt i en periode, brydningen finder sted. Værst tænkelige tidspunkt er netop når der er peak-strøm, så hvis denne fx = 2A, må R max. være 10Ω. Dimensioneres R efter effektivstrøm, dannes der af og til lysbue. ( C dimensioneres efter kondensatorens opladningsrampe, alt efter hvor hurtigt kontaktfladerne fjerner sig fra hinanden, og efter reglen: Luftgabet kan modstå 2 kV/mm ).

Blot et par eksempler på hvad peak-værdier anvendes til.


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. april 2019 af ringstedLC

#1: ... og man kunne tilføje:

\begin{align*} U_P &<Diode_{PIV}\;,\;PIV=\text{PeakInverseVoltage} \\ U_P &<Kapacitor_{maks. V} \\ \end{align*}

Med andre ord bør man i alle AC-kredsløb kalkulere med spidsværdien (ex. (230 V + 10%) · √2) i sit design (komponenter, printbaneafstande, isolering m.m.).


Skriv et svar til: Hvad er Peak værdien og hvornår skal man bruge den?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.