Dansk

Fortællertype i Herman Bangs novelle Irene Holm

19. marts 2018 af Slashdash - Niveau: A-niveau

Hej alle.

Jeg er i gang med at kigge på fortællertypen i Herman Bangs novelle Irene Holm. Jeg har dog svært ved at finde ud af, om der er tale om en personbunden eller alvidende fortæller.

Jeg har undersøgt sagen på nettet, hvoraf jeg kan forstå, at der er tale om en alvidende fortæller. Mit problem er dog, at der ingen steder er belæg for hvilken fortællertype, der er tale om. Derudover er beskrivelsen forskellig fra kilde til kilde. Nogle steder læser man, at den personbundne fortæller kun tager udgangspunkt i én persons verden. Andre steder kan det læses, at den personbundne fortæller kan tage udgangspunkt i flere personers liv, dog kun fortalt gennem ét synspunkt ad gangen. De førnævnte ting, samt det faktum at novellens fokus kun ligger på Irene Holm, gør mig i tvivl. Jeg håber, at i vil komme med jeres bud samt belæg for, hvilken fortæller, der er tale om, så jeg forhåbentligt kan få fjernet min tvivl.

Klik her for at åbne en pdf fil af novellen.Novellen kan også findes ved at google Irene holm pdf.


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. marts 2018 af 1Help1

Hej Slashdash,

Jeg vil lige tjekke mine noter ud, om der står noget med fortællertype, da jeg selv har læst novellen. :)

Mvh. 1Help1


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. marts 2018 af Mathian

Belægget ligger i præsentationen af karakterne. Når fortælleren (ikke forfatteren) videregiver dig historien, ved du mere om karakterne end det de selv siger? ( eller det de siger om hinanden?) Hvis ja, så har du gøre men alvidende fortæller, også skal du vise hvordan det kommer til udtryk. Med andre ord, skal du besvare spørgsmålet: Hvor får vi noget at vide om karakterne, som de ikke selv fortæller os. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. marts 2018 af Mathian

at gøre* med*


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. marts 2018 af Mathian

Herman bang lader oftest historien fortælle sig selv, fortælleren blander sig minimalt, og fortæller ultra ultra ultra sjældent om karakternes psykologiske liv og følelser. 


Svar #5
20. marts 2018 af Slashdash

#4

Herman bang lader oftest historien fortælle sig selv, fortælleren blander sig minimalt, og fortæller ultra ultra ultra sjældent om karakternes psykologiske liv og følelser. 

Jeg kan godt se din pointe, men jeg er stadig i tvivl. Når du siger " som de ikke selv fortæller os" så anser jeg det som en eksplicit handling - altså at karakterene direkte fortæller noget information til læseren. På gyldendals opslagsværk giver de dog følgende eksempel på den personbundne fortæller:

I den lange bilkø sneglede trafikken sig af sted. Han tænkte på, hvor urimeligt det var. Havde han ikke betalt både skat og vægtafgift. Flere af bilerne dampede, dog ikke hans. En bil overhalede og smuttede ind foran ham i køen. Føj, for en snylter! råbte han. Han smed et cigaretskod efter ham. Hans ansigt blev rødt, og han følte et stik i brystet. Så så han på uret. Hans kone ville blive sur over, at han kom så sent hjem. 

I dette eksempel vil jeg dog mene, at fortælleren opfører sig alvidende idet fortælleren kender til personens liv. Hvis fortælleren ikke er alvidende, så må det betyde, at den personbundne fortæller både kender til personens følelser og tanker, hvilket der også flere steder argumenteres for. Er dette tilfældet, så føler jeg, at grænsen mellem de to fortælletyper er utydelig. 

Tilbage til Irene Holm.

Jeg synes ikke, at historien fortælles gennem Irene Holms øjne, men alligevel er fortællingen begrænset til hendes liv. Fortælleren virker til tider subjektiv. Et eksempel er i beskrivelsen af Irene Holm:

Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, og gamle Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt

Her virker fortælleren alvidende og samtidig subjektiv. Endnu et eksempel på dette er i novellens sidste sætning:

Der drog hun hen - for at fortsætte det, man kalder Livet.

Denne forfatterkommentar og ovenstående ciat får mig til at tænke, at der må være tale om en alvidende fortæller. I resten af novellen, virker fortælleren dog til at være begrænset til hendes liv, og fortælleren virker på denne måde personbunden.  Som du også selv nævner, så skriver Herman Bang impressionistisk, men hvorfor kommer han så med den beskrivelse og den forfatterkommentar, hvis meningen med fortællingen er, at læseren selv skal danne sig et indtryk?

Det giver ikke mening, synes jeg. Jeg føler, at der er elementer af begge fortælletyper i novellen, men det modstrider flertallet (nettets) overbevisning, hvilket får mig til at tro, at der er noget, jeg har overset.


Brugbart svar (0)

Svar #6
20. marts 2018 af Mathian

Der er flere forhold ved en fortæller man skal analysere, herunder pålidelighed/upålidelighed. Her fokuserer man på perspektivet og ikke præsentationen. Det er vigtige forhold som skal holdes adskilt. "Havde han ikke betalt både skat og vægtafgift?". En oplysning, der ikke tjener det informative, men det værdimæssige, en holdning, som siger noget om forfatterens perspektiv i forhold til karakterens verden. 


Skriv et svar til: Fortællertype i Herman Bangs novelle Irene Holm

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.