Bioteknologi

Hvor stor en masse Butan forbrændes hvis der dannes 3g kuldioxid??

10. maj 2018 af Hyllerdrengen - Niveau: A-niveau

Hej jeg er igang med en opgavehvor spørgsmålet lyder: 

Du har nedstående forbrændingsreaktion hvor der dannes 3g kuldioxid. Hvor stor en masse butan forbrændes?

Jeg har allerede afstemt reaktionen til: 2C4H10 + 13O2 -> 8CO2 + 10H2O


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. maj 2018 af Sveppalyf

Stofmængde i 3g CO2:

n = m/M

nCO2 = 3g / 44,01 g/mol = 0,068166 mol

I følge reaktionsligningen bliver der dannet 8 mol CO2 ud af 2 mol C4H10, altså 4 gange så meget. Så der har altså været 1/4 så meget butan:

nC4H10 = 1/4 * 0,068166 mol = 0,017042 mol

Dette svarer til en masse på

m = n*M

mC4H10 = 0,017042 mol * 58,12 g/mol = 1g


Svar #2
10. maj 2018 af Hyllerdrengen

Tusind tak for svaret, er dog lidt forvirret haha

Hvad er det endelige svar på spørgsmålet? Er det 0,017042 mol eller noget helt andet?

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. maj 2018 af Sveppalyf

Der bliver spurgt om massen af butan, så svaret er 1g.


Svar #4
10. maj 2018 af Hyllerdrengen

Okay mange tak :)


Skriv et svar til: Hvor stor en masse Butan forbrændes hvis der dannes 3g kuldioxid??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.