Dansk

Hjælp

16. maj 2018 af Fatima2904 - Niveau: 9. klasse

Hej...

Jeg har valgt " I Danmark er jeg født..." af H.C.Andersen.

Jeg ved ikke hvorfor jeg valgtet dette digt, men jeg skal give en god begrundelse...

Er der nogen der kan hjælpe?

Tak på forhåd...


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. maj 2018 af Sveppalyf

Det er jo et meget nationalistisk digt som er en hyldest til Danmark.

Det blev skrevet under Den 1. Slesvigske Krig (1848-1850) som var et opgør mellem kongeriget Danmark og tysksindede oprørere i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Konflikten var netop opstået som følge af at danskerne op gennem første halvdel af 1800-tallet var blevet mere og mere nationalt bevidste, og det førte til at Holsten og Slesvig, hvor der overvejende boede tysktalende mennesker, til sidst ønskede at løsrive sig fra Danmark.

Du kan jo skrive noget med at du synes at digtet med sit nationalistiske indhold er blevet aktuelt igen i dagens Danmark. Der er kommet flere og flere indvandrere og efterkommere i Danmark. Vi er blevet medlem af EU og har dermed fået østeuropæiske arbejdere til landet. Vi har mange udenlandske studerende på de videregående uddannelser hvor undervisningen efterhånden kun foregår på engelsk. Osv. osv. Alt dette giver jo netop grobund for at mange danskere bliver mere nationalt bevidste.


Svar #2
16. maj 2018 af Fatima2904

Super tusind tak for hjælpen...


Svar #3
16. maj 2018 af Fatima2904

Men mener du, at danskerne er ved at miste "gamle  danmark", da der bl.a. (som du skrev) kommer mange invandrer og efterkommer, og udlandske studerende og Eu.... Altså kan jeg godt sige, at danskerne har brug for, at holde ved deres værdier og normer, fordi det er en del af den danske kultur, og danskheden...


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. maj 2018 af Sveppalyf

Jeg tror at der er mange danskere som begynder at blive lidt bange for at "miste deres gamle Danmark" når det danske sprog bliver fortrængt af engelsk på uddannelseinstitutionerne, de danske højtider som jul, fastelavn osv. bliver fortrængt af for eksempel Eid, at de får polske arbejdskolleger osv.

Dette er jo også derfor at et parti som Dansk Folkeparti er blevet så stort. Det er jo netop et parti som forsøger at fiske stemmer fra disse vælgere. DF taler jo altid om at vi skal "bevare de danske værdier" osv. De vil have at børnene kan få svinekød til frokost i børnehaven, at der skal fejres danske højtider i skolen, at EU skal bestemme mindre osv. Digtet passer jo meget fint med det billede DF prøver at skabe af Danmark: At det er et meget smukt og gammelt land som vi skal bevare og beskytte.


Svar #5
16. maj 2018 af Fatima2904

Men det DF vil indføre, opfattes det ikke lidt racistisk?


Svar #6
16. maj 2018 af Fatima2904

Jeg forstår godt at de vil bevare" danskheden", men kan det generer nogen??


Brugbart svar (0)

Svar #7
16. maj 2018 af Sveppalyf

DF er meget omhyggelige med aldrig at omtale noget med race. De taler altid kun om dansk kultur, sprog, højtider osv. Deres modstandere forsøger til gengæld ofte at beskylde dem for at være racister.

Nej, der er ikke nødvendigvis noget galt eller ondt i at ville bevare sit sprog og sin kultur, og det er jo noget som opstår helt naturligt når vi lever i en moderne globaliseret verden hvor mange kulturer og sprog mødes. Og det er derfor at digtet med sit tydelige nationalistiske indhold er blevet aktuelt igen.


Svar #8
16. maj 2018 af Fatima2904

Okay tak for hjælpen, vil sikkeret bruge det til eksamen:)


Skriv et svar til: Hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.