Studievejledning

Merit for selvstudie med eksamen

29. maj 2018 af Kapper56 (Slettet)

Da jeg blev optaget på STX, bestod jeg eksamenerne i matematik A som selvstudie i 1.g.

Nu tager jeg en komplet HF som selvstudie og bad om merit for bl.a. mat A, men uddannelsesvejlederen gav kun merit for mat C med den begrundelse, at jeg kun har haft matematik i et år.

Det er åndsvagt. F.eks. er jeg blevet optaget på engelsk B uden at have været til prøve i engelsk i 1.g, og jeg kender én, som blev optaget på psykologi B uden at have haft psykologi C hverken med eller uden prøve. Hvis man kan springe i fagniveauer på den måde, bør mat A på ét år for mit vedkommende svare til at blive optaget direkte på mat A.

Hvad er reglerne for meritoverførsel? Kan I evt. henvise til en offentlig beskrivelse af reglerne?


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2018 af Hendedendårlige (Slettet)

I 1.g har du alt på C niveau, det er det du starter med. Når du så kommer i 2.g, så afslutter du C-niveauerne og kommer op på B-nivau. + du kan vælge at opgradere dine C-fag til B og i 3.g kan du opgradere dine B-fag til A-niveau. Hvis du så er droppet ud i 2.g, så kan du få merit på alle de C-fag du har haft. Du kan ligeledes vælge ikke at få merit. 


Svar #2
29. maj 2018 af Kapper56 (Slettet)

@Hendedendårlige,

Tak for din respons. Det svarer ikke på mit spørgsmål, om hvorfor studievejlederen kun gav merit for mat-C, for jeg var som sagt oppe i fuldt pensum i 1.g.

Når det er tilfældet, at jeg har afsluttet matematik og ikke kan være tilmeldt nogle hold for 2. og 3.g, giver det ingen mening at sige, at jeg kun har haft mat-C eller "matematik i ét år", for jeg kunne aldrig have "matematik i to eller tre år".


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. maj 2018 af Smut1

Selvom du har været oppe i en prøve på a-niveau på din skole, har du kun haft faget på c-niveau. Når man går op i fuldt pensum, afslutter man kun de niveauer man har haft i løbet af skoleåret

Jeg afsluttede f.eks. 2. g med en prøve i biologi b, som svarede til en afgangsprøve på a-niveau, hvor jeg fik et 10-tal, som blev meritoverført som b-niveau, da jeg reelt set kun havde haft faget på b-niveau (min lærer har derfor nok også bedømt min opgave mildere, og taget højde for at der var nogen af de ting, som vi blev spurgt ind til, som vi slet ikke havde haft om i nu). Havde du taget matematik a som selvstudie et andet sted (altså som enkeltfag), havde sagen været en helt anden.

§ 66. Forudsætningen for merit efter lovens § 18, stk. 1, om, at eleven inden optagelsen på uddannelsen skal have afsluttet det fag, som eleven ansøger om merit i, på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau, er opfyldt, når mindst følgende betingelser er opfyldt inden elevens optagelse på uddannelsen:

1) Eleven har gennemført det samlede undervisningsforløb i faget.

2) Eleven har fået årskarakter i faget, hvis dette gives.

3) Eleven har bestået prøven i faget, hvis undervisningen i faget afsluttes med en prøve. Hvis undervisningen i faget afsluttes med flere prøver, har eleven ved prøverne opnået karakterer, som gennemsnitligt er på beståelsesniveau.

Stk. 2. Forudsætningen i lovens § 18, stk. 1, er endvidere opfyldt, hvis eleven inden optagelsen på uddannelsen har opnået et kompetencebevis for faget efter en individuel kompetencevurdering eller som selvstuderende har bestået prøve i faget.


Skriv et svar til: Merit for selvstudie med eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.