Nattens dronning viderskriv

Hej

Jeg har brug for en der kan give karakter på min viderskrivning af nattens dronning af tove ditlevsen.

Den skal være på gammel dansk indsætter den her:

                      NY SLUTNING                        

"Nattens dronning" af Tove Ditlevsen. 

Men det forhindrede hende ikke at tage den i sin hånd og klemme alt hvad hun kunne. Efter noget tid begynder Grete og kigge ud ad vinduet og kigge på sine fingre. Hun følte at hver gang hendes hånd rørte noget så var det som om hendes hånd blev lam. Hun kiggede ned i gården og så 2-3 piger stå dernede og grine om noget, så udbryder en af dem  

"Det var ikke mig der hyggede med ham i går din tæve" 

Så udbryder en anden grinende 

"Hvad kaldte du mig din lille kæltring?"  

"Ja dig og Karl ved porten?" 

Karl? Det jo Gretes bror. 

Grete udbryder "Hvad snakker I små platugler om?" 

Så råber den tredje  

"Hvad snakker du for, pukkelryg?" 

"Hvad for en Karl snakker I om?" 

"Vent, er du Karls belastende irriterende lillesøster?" 

"Det kan du lige bande på jeg er" 

"Se og smut med dig du har intet at se eller høre her" 

Så griner pigerne og Grete lukker vinduet. 

Hvad har Karl lavet med pigen? 

Hvad der sket ved porten? 

Er Karl kommet til skade på vej til arbejde? 

Grete ved ikke hvad hun skal gøre og sætter tanker for hvad der sket for Karl. 

Grete kigger rundt i huset. Hun hører noget udenfor døren. Hun er bange for at gå ud, men prøver at undersøge hvad det er så hun åbner døren stille og roligt til den knirker. Hun hører en som snøfter. Hun siger spørgende 

"Hallo?" 

"Grete?" 

"Karl?" 

Grete stikker hovedet ud og ser sin storebrors tårer kører ned af hans kind. 

"Hvad der sket?" 

"Det var min skyld" 

"Hvad var din skyld?" 

"Det hele, hende, mig, gården og mester" 

"KARL KAN DU IKKE FORKLARE MIG HVAD DER SKER" 

Og Karl svarede bare: 

"Gå i seng Grete" 

"Karl jeg" 

"JEG SAGDE NU!" 

Grete smækker døren i og løber ind på sit værelse og vil enten falde i søvn eller vente på at mor kommer hjem.  

Hun hører døren åbne og forventer det Karl. 

"Er du en svans siden du tuder som du gør, mand dig op" 

"Far du forstår ikke" 

"Luk kæften og kom i seng" 

"Far du fuld" 

"Du en svans" 

Også hører Grete et bump, Karl kommer ind til Grete og siger: 

"Du skal ikke tage dig af den fulderik" 

"Gør jeg heller ikke" 

Døren åbner igen. 

Grete kan høre sin mor grine og sige imens hun bøvser: 

"Mor er hjemme hihihih og hun har en lille ven med" kan man høre mor 

"MOR HVEM ER HAM DER" Spørger Karl 

"TAL ORDENTLIGT OM DIN FAR" råber mor 

Grete løber ud og ser en høj mand slank og i et jakkesæt. 

"Hvad skal det her betyde?" Siger Grete 

"Din far og jeg er skilt" siger mor 

"Hvornår blev I det?" Spørger Karl  

"I nat" siger mor stille nu 

"HVEM BESTEMTE DET?" Råber Karl grådkvalt 

"Gjorde jeg i aftes" siger mor 

"Hvad fanden sker der her" Udbryder far 

"Og Hvem fanden er ham der?" 

"HVAD ER DER GANG I?" 

"UD MED JER BEGGE" 

Imens Gretes mor går ud med den fremmede mand, tager faren alt hvad moren har smider det ud ad vinduet.  

"Jeg da ligeglad om du smider det hele ud, du kan kysse mig i røven ham her har da jobbet til at forsøge mig i forhold til dig" 

"Hold nu kæft din tæve" 

Faren lukker vinduet.  

Karl og far diskuterer og undrer sig over hvad det var. 

De går alle sammen i seng efter episoden. 

Grete undrer sig over hvad der var sket. Var det for sjov mor sagde at de var skilt? Hvorfor finder man ikke bare en man kan elske resten af livet og være sammen med?