HASTER! LÆGE/FARMACEUT-UDDANNELSEN

Uden at vide om jeg kan svære fyldestgørende eller overhovedet kan svare på visse af spørgsmålene, prøver jeg alligevel.

1) Man har et fag på 3. semester (AU), der hedder biokemi. Hvor meget man, udover det ene fag, gør brug af biokemi, på et højere niveau i hvert fald, ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig, man fx bruger det ved farmakologi. Men du kan evt. læse om hvert enkelt fag på universiteternes hjemmeside. 

2) 6 år på medicinstudiet, 1 år i KBU, 1 års relevant introduktionsstilling og så 4 år (tror jeg, det er) hoveduddannelsesstilling. Man kan jo ikke bare sige, at nu vil jeg forske, og så går man bare i gang med det.

3) Klart mest dansk, ift. hvad jeg har oplevet. Bøgerne er dog både på engelsk og dansk. 

4) Det handler lidt om fagene, men umiddelbart så er der forelæsninger og holdundervisning evt. suppleret med labratorieøvelser, dissektioner osv. 

5) At det er så sindssygt spændende.

6) Medicinstudiet tager 6 år. Opbygningen af semesterne er forskellig fra universitet til universitet, men du kan finde opbygningen for hvert semester inde på universiteternes hjemmesider. 

7) Jeg ved ikke, hvad du eftersøger her. 

Tak for svaret, selvom det ikke er fyldestgørende, så er det rart med at få noget grundlæggende på plads om uddannelsen :-)
Hvad synes du, er det allerbedste ved medicin-studiet sådan set? Og hvordan kan man uddanne sig til neurolog?

Jeg synes, det bedste er, at alt stoffet (næsten) er super interessant. Det er den fedeste følelse. 

Neurologi følger samme struktur som alle andre specialer: 6 år medicinsstudie + 1 år KBU + 1 år introduktionsstilling + 4-5 år hoveduddannelsesstilling. 

Hvis du vil vide mere om medicin på ku hjælper jeg også gerne.

#4 du er også velkommen til at tilføje noget til mit eller rette på det - det er trods alt meget generelt, og så er der en mulig for, jeg også bliver klogere. 

Hvad er KBU?
Og kan vi blive enige om at man skal være færdig med bachelor og kandidat før man fx bliver læge eller farmaceut?

Klinisk basisuddannelse tidligere kaldt turnus. Læs om det her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105099

Ja. Desuden skal man aflægge lægeløftet, før man kan virke som læge - ikke at der er noget specielt ved lægeløftet. Jeg ved intet om farmaci. 

Nedenstående er om medicin på KU. Jeg kan ikke udtale mig om AU, SDU eller AAU.

1) Biokemi (på KU) fylder et enkelt semester (4.), og drejer sig om den humane metabolisme. Der er naturligvis kemi på andre semestre, det er trods alt biologi vi har med at gøre, men man dykker først ned i den rigtige biokemi på 4. semester.

https://i.pinimg.com/originals/2b/22/41/2b2241a0730cccb939474f0f8c3f212a.jpg

Du skal i bund og grund kende til og navigere i ovenstående skema. Det er ikke påkrævet, at du kan redegøre for hver lille kemiske detalje, men du skal vide, hvordan A bliver til B og B bliver til C, og hvordan det spiller ind i cellens generelle virke, og hvorfor man kan gå én vej, men ikke kan gå den anden vej (du skal for eksempel kunne forklare, hvorfor myten om at træne "fedt til muskler" er løgn).

2) Du skal være bachelor (3 år), kandidat (3 år), have taget din kliniske basisuddannelse (1 år), have en introduktionsstilling (1 år) og herefter en hoveduddannelse i neurologi (4 år). Du kan som sådan forske i hjernen, når du har lyst. Folk laver prægraduat forskning, dvs. forskning før de er færdige med studiet, og nogle vælger at gå forskervejen fra start af. Milena Penkowa er et eksempel på en cand.med, der aldrig tog sin KBU, men som blev kendt som hjerneforsker. Peter Lund Madsen, "HjerneMadsen", er speciallæge i psykiatri og forsker også i hjernen. Det kommer an på, hvad du vil forske i, inden for hjernen, for de to specialer overlapper hinanden inden for visse områder. Psykiaterne studerer generelt tankesygdomme, dvs. samspillet mellem de forskellige nerveceller, mens neurologerne ret godt kan lide at se på de enkelte, strukturelle områder i hjernen. Dette er naturligvis en grov generalisering. For ikke at tale om neurofysiologerne, som går meget op i selve funktionen af hver enkelte nerve og deres interaktion med de forskellige muskler. 

3) Min uddannelse foregik 100% på dansk. Der er en masse af de anbefalede lærebøger, som er på engelsk - typisk på de tidlige semestre - men der findes danske alternativer, som er lige så gode. FADLs forlag udgiver en del danske lærebøger. Når man kommer op i semestrene, så er der faktisk semestre, der udbydes på engelsk, men det er aktive valg, at man vælger dem.

4) Undervisningen er en blanding af forelæsninger, forsøg og SAU. SAU står for studenteraktiverende undervisning og har mere eller mindre form af klasseundervisning, hvor man typisk sidder i klassen og løser opgaver, for derefter at gennemgå dem senere i undervisningen.

5)  2 ting. For det første: Jeg kan godt lide, at der er så meget frihed på KUs studie. Vi har semesterstruktur og kun enkelte ting i undervisningen er obligatoriske, hvor det er påkrævet at møde op. Resten er selvstudie, hvilket jeg personligt udnyttede til fulde, ved simpelthen at skippe alt undervisning og i stedet lære på den måde, jeg lærte bedst. Det gav mig en del frihed, som jeg ikke ville undvære. For det andet: Lægeuddannelsen er ret bred. Du lærer en bred vifte af ting, herunder biologi, psykologi, kommunikation, videnskabsteori og etik. Man kan derfor lave ret meget med uddannelsen, og om ikke andet kan den suppleres med anden uddannelse, hvis man finder ud af, at man hellere vil noget andet, end patientkontakt. Og som en sidste ting, så skal man aldrig forsvare, at man "kun" blev læge. Det er ikke en prestige-ting, men der er bare andre uddannelser, som folk af en eller anden grund ser som dårlig - det sker ikke med min uddannelse.

6) Man har mange fag og de varer det meste af et semester. Det kan jeg ikke tælle i hovedet. Men mange! Man starter med at lære, hvordan kroppen fungerer. Det tager 5 semestre. På 6. semester begynder sygdomslæren, og det fortsætter så hele vejen op til 12. semester, hvor man til sidst er færdig.

7) Biologien kan summeres op til ét ord: Humanbiologi. Der er tale om den enkelte celle, dens delelementer og hvordan disse virker og interagerer, og så er der derudover tale om fysiologien, dvs. hvordan de forskellige celler kommunikerer og virker på hinanden. 

Hvis man ikke kan lide celler eller fysiologi, så vil jeg kraftigt fraråde at starte på medicinstudiet. De første 3 år handler stort set ikke om andet.

Det lyder faktisk spændende!
Så har jeg måske ikke ramt ved siden af, da jeg overvejede studiet.
Egentlig jeg har læst at man skal have anatomi og ville høre, hvad det går ud på.
Og hvor meget fylder det i studiet?
Jeg kan nemlig godt lide det med cellerne, og det jeg ved om fysiologi er noget jeg finder interessant, men er lidt usikker på, hvad jeg synes om anatomi og hvad det sådan set er for noget

Anatomi er, som det er. Der er den mikroskopiske, som handler om celler og vævets opbygning, og så er der den makroskopiske, da det er ret vigtigt at vi ved, hvor knogler, muskler, nerver, blodkar og organer er i forhold til hinanden. Den makroskopiske anatomi fylder fra 3. til 5. semester, så der er en del af den i løbet af uddannelsen.

Min søster har læst farmaci, og hun synes at både studiet og jobbet er fantastisk spændende. Der er sammentidig også en tand nemmere end medicin. På farmacistudiet lærer du ikke kun om kroppen men også om medicinen og hvordan den påvirker kroppen. Dermed får du en bredere forståelse af kroppens fysiologi. Jeg ville helt klart anbefale farmaci. 

Held og lykke med det! :)