Studiejob

Hjælp til ansøgning!

20. august 2018 af emilietwa (Slettet)

Hejsa, vil i ikke nok hjælpe mig med min ansøgning?

LIDT OM MIG SELV

Jeg er en pige på 13 år, som er frisk på nye udfordringer derfor søger jeg job hos jer.

Jeg er smilende, flittig og pligtopfyldende. Jeg har en god ordenssans, og det mener jeg er vigtigt for at kunne arbejde på et bibliotek.

Jeg har længe søgt fritidsjob rundt omkring, men uden held. Men nu hvor i mangler en bogopsætter og jeg interesserer mig for bøger, søger jeg stillingen. Jeg kan godt lide at gøre en indsats, for at tjene mine egne penge.

FRITID

I min fritid er jeg meget ude ved min mosters køer og på dyrskuer. Til dyrskuerne går jeg til konkurrencer med min ko Nilla, hvor man får point for hvor flot ens ko er og hvor flot den går. Når jeg ikke er på dyrskuepladsen læser jeg bøger, ser film eller er sammen med mine venner.

Jeg håber jeg hører fra jer. :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. august 2018 af Mathias7878

Du skal i hvert fald ikke skrive "Jeg har længe søgt fritidsjob rundt omkring, men uden held. Men nu hvor i mangler en bogopsætter og jeg interesserer mig for bøger, søger jeg stillingen. Jeg kan godt lide at gøre en indsats, for at tjene mine egne penge."

At skrive at du har søgt længe og ikke har fundet noget job, er vel fuldstændig irrelevant og endda dumt at nævne. 

Nævn desuden aldrig noget med penge, når du laver en ansøgning.

Ellers er det andet fint, synes jeg, men du kunne prøve at beskrive på en anden måde, hvorfor de netop skal vælge dig.

- - -

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. september 2018 af Pedro12

Hejsa,

En rigtig god idé lige at få nogen til at gennemgå kommaer. Jeg er desværre ikke selv specielt god til det - jeg kan dog se, at det lige halter nogle gange.

Derudover er jeg enig med Mathias; lad være med at nævne, at du ikke har haft et job i lang tid. Det kan sætte gang i tanker hos den nye arbejdsgiver om, hvorfor du nu ikke har haft noget job. I dette tilfælde er det jo nok grundet alderen, men det er god læring til fremtidige jobansøgninger.

Mit første job var indenfor content marketing, hvor jeg skulle skrive om sensorlampe, elpejse og lyskæder. Dette var til en masse forskellige virksomheder. Det gode var, at jeg dernæst kunne skrive på mit CV, at jeg havde udført arbejde for en del forskellige virksomheder - det har hjulpet mig meget siden da. 

Mit råd er derfor: Giv den gas med ansøgningen, det skal nok give pote! :-)


Skriv et svar til: Hjælp til ansøgning!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.