Studievejledning

Studieaktivitet og SU

30. oktober 2018 af DHolmgaard (Slettet)

Hej,

Jeg er i starten af oktober blevet erklæret studieinaktiv og kan ikke modtage SU fra 1 november.
Jeg har fulgt min studieplan til punkt og prikke, bestået det der skal bestås og har intet fravær haft i løbet af de 4 semestre jeg har været i gang. 
Efter utallige telefonsamtaler med SU-vejledningen og studievejledningen på mit uddannelsessted, lykkedes det at komme frem til at det handler om at jeg har været i gang på samme uddannelse for 14 år siden. 
Der har jeg brugt 17 klip. 
Nu påstår de så at da jeg startede på 1. semester i denne omgang, tæller mine klip fra 14 år siden med fra starten af. 
Altså når mine medstuderende starter med 0 klip er jeg startet med minus 17 klip og på den måde er jeg konstant forsinket i min uddannelse. 

Jeg har brugt oceaner af tid på at lede regler og love igennem og kan ingen steder finde at mine SU klip skulle tælle med fra starten. 
SU vejledningen kan ligeledes ikke henvise til nogen regler, men holder fast på at det ikke kan være anderledes og at jeg selv burde have været opmærksom på denne problemstilling. 

Er der nogen der har oplevet dette eller ved hvor man kan finde nogle regler om netop dette specifikke problem, så vil jeg være meget taknemmelig. 

Bedste hilsener
Holmgaard


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. oktober 2018 af guzbak

Altså, normalt nulstilles din su jo ikke bare fordi du dropper ud og kommer tilbage på studiet.
Jeg selv måtte afmelde min su i to år for netop at spare sammen så jeg havde nok su i slutningen af studietiden.

Jeg ved godt 14 år er længe siden, og aner intet om hvilke grænser de har med antal år siden det er, men i princippet ville enhver jo så starte uddannelse kun for su og så droppe ud og starte igen senere for mere su.

Det kan være du kan få mere su igen hvis du starter på en evt. kandidat.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #2
30. oktober 2018 af DHolmgaard (Slettet)

Jeg kan sagtens følge din tankegang og regler er jo netop lavet for at undgå den slags. 
Jeg talte med en SU vejleder fra et andet studie tidligere i dag og hun forklarede det også på en god måde at det netop er en grund til at reglen er som den er. 
jeg er nok bare tilpas naiv nok til at tænke at efter 14 år så er der da ikke nogen der kan anklage mig for at være studieshopper, men de har jo set og hørt det hele :) 

Tak for dit svar :) 


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. oktober 2018 af guzbak

Kan læse mig frem til følgende.

Har du efter den 1. august 1989 ikke fået SU inden for klippekortet eller anden offentlig støtte, der trækker fra i klippekortet, kan du få tildelt 70 måneders SU til videregående uddannelse.

Du kan få SU til flere videregående uddannelser. Når du starter på en videregående uddannelse, får du tildelt SU til den normerede studietid (plus eventuelt 12 ekstra måneder). Du kan dog ikke få udbetalt mere end den overordnede ramme på i alt 70 klip.

http://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser-universitet-journalist-laerer-mv/

Jeg tror desværre ikke der er meget at gøre.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #4
30. oktober 2018 af DHolmgaard (Slettet)

Tak igen, 

Nej der er intet at gøre. 
Det er jo præcis inden for rammen, så det giver helt sig selv. 
Jeg skulle ha valgt en anden uddannelse at kaste mig over, så havde det ikke været noget problem ;) 

Det er frustrerende når der både er klip og intentioner nok, men det hjælper ikke det store i sådan en situation her :) 


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. oktober 2018 af guzbak

Ja, det er ganske forståeligt... de strammer reglerne konstant og vi studerende er alt for tit offer for besparelserne.

Jeg håber i hvert fald at du finder en løsning på det! :-) pøj pøj med det hele.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #6
06. november 2018 af 123434

Ej, hvor ærgerligt. Kan du skrive en mail til SU-styrelsen angående din situation, kontakte dem. Jeg tænker der burde kunne gøres noget. 


Svar #7
06. november 2018 af DHolmgaard (Slettet)

Ja det er surt - men nej der er ikke noget at gøre. Reglerne er som de er. Jeg har snakket, skrevet og mugget til samtlige SU-vejledere og studiekontor de sidste 3 uger og har fået de samme svar. Har endda ringet til en ekstern uddannelse og deres svar var identisk med det jeg også har fået, så det er et løb der er kørt. 
Men tak for tanken :)  


Skriv et svar til: Studieaktivitet og SU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.