Geografi

Graf vedr. vandstandsmålinger?

10. december 2018 af Alrighty - Niveau: C-niveau

Grafen viser vandstanden som at være i minus? Hvad menes der med det?

Vedhæftet fil: grafvandstand1_stor.gif

Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2018 af Eksperimentalfysikeren

Der er afbildet to ting. Den ene, prikkerne viser enkeltmålinger. Der har ca 50 gange om året været foretaget en måling af, hvor højt vandet står. Der er ikke angivet noget om, hvor og hvordan der er målt.

Det løbende gennemsnit fås ved at man tager gennemsnit af f.eks. 10 på hinanden følgende målinger. Derefter tager man en ny måling med, udelader den ældste måling og tager gennemsnit igen. På denne måde får man reduceret forstyrrelser fra f.eks. storm.


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. december 2018 af ringstedLC

Minus-værdier? Godt set, - man skal altid holde øje med, hvad aksernes værdier er. Jeg tror, at det er en almen måde at vise den slags målinger på. Den globale vandstand har jo aldrig været nul, så uanset hvor nul placeres giver det ingen mening. Det, der giver mening, er derimod stigningen på knapt 100 mm i løbet af ca. 26 år.

Skal du lave en tolkning af grafen?


Svar #3
11. december 2018 af Alrighty

Jeg skal kunne redegøre for grafer ja :) 

Grafens formål er at vise stigningen i den globale vandstand som følge af den globale opvarmning. Ja, jeg vil gætte på at det bare er en stigning på 100mm. Det virker bare underligt at målingen ikke starter fra 0 mm.


Skriv et svar til: Graf vedr. vandstandsmålinger?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.