Dansk

Stedsbiord, tidsbiord, mådesbiord og gradsbiord

14. december 2018 af anonym000 - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

I sætningen 'Jeg kommer straks tilbage' er 'straks' et tidsbiord og 'tilbage' er et stedsbiord.

Korrekt?

mvh.


Svar #1
14. december 2018 af anonym000

Hvad med sætningen 'Se nu her, du skal gøre sådan'?   (opg. 1)

'nu': tidsbiord.

'her': stedsbiord.

'sådan': mådesbiord.

I facit står der at det er kun:

'her': stedsbiord.

'sådan': mådesbiord.

- - -

...............


Svar #2
14. december 2018 af anonym000

Generelt har jeg meget svært ved at skelne ml. mådesbiord og gradsbiord. Jeg tror det er fordi jeg ikke forstår semantikken.

Fx i sætningen 'Det regnede voldsomt hele dagen'. Det er nemt nok for mig at identificere 'voldsomt' som en afledning af tillægsordet 'voldsom'. Jeg har dog ingen tricks til at finde ud af om det er et mådes- eller et gradsbiord. 

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. december 2018 af Stygotius

Din analyse af ordklasserne i #0 er rigtig.

I #1 kunne man også godt bestemme  ordet "nu" som et mådesadverbium. Det angiver da ikke noget strengt tidsmæssigt idet det ikke betyder "lige nu" eller "på dette tidspunkt", men snarere "virkelig" eller "faktisk" eller lign = "Du skulle virkelig tage og se her"

Ordet "voldsomt" i #2 er et mådesbiord. Der jo ikke noget komparativt i det, -altså ingen sammenligning. Det angiver ikke at noget er voldsommere end noget andet.


Svar #4
15. december 2018 af anonym000

Okay. Det giver god mening.

Tak.

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. december 2018 af Stygotius

-any time.


Svar #6
15. december 2018 af anonym000

Jeg har kigget på uægte biord; biord som er afledt af tillægsord. Her har jeg igen svært ved at skelne mellem et afledt gradsbiord og afledt mådesbiord, og hvornår der skal -t på. 

Sætningen 'Vi var fuldstændig_ gennemblødte' (10.2)

Jeg kan se at der ligge noget komparativt i sætningen og derfor må 'fuldstændig_' være et gradsbiord. Spørgsmål er så om der skal -t på eller ej. Såvidt jeg kan læse, er det valgfrit hvis ordet ende på -ig. Jeg kan godt lide at man kan grafisk se med det samme at det er et biord der er tale om og derfor sætter jeg -t på.

- - -

...............


Svar #7
15. december 2018 af anonym000

Jeg har observeret at hvis biordet af afledt og lægger sig til et tillægsord så er det et afledt gradsbiord. Ved ikke om denne observstion er korrekt/generel?

- - -

...............


Svar #8
15. december 2018 af anonym000

'forretningen holder åben_ hele weekenden'

Det er nemt nok at se at 'åben_' er et afledt biord, derskal derfor -t på: 'åbent'. Men jeg har igen svært ved at se om der er tale om mådesbiord eller gradsbiord.

Hvad med denne sætning

'forretningen holder fest hele weekenden'

'fest' skulle så være et biord i dette tilfælde?!

- - -

...............


Brugbart svar (1)

Svar #9
15. december 2018 af Stygotius

Nej, den går ikke helt.

Sætningen "forretningen holder fest hele weekenden"  kan ikke  sammenlignes med de andre. Det ville være som  at sammenligne pærer og kartofler. I denne sætning er ordet "fest" et direkte objekt  (genstandsled), altså et substantiv, og ikke et "afledt biord".

I sætningen "forretningen holder åben hele weekenden" er "åben" ikke et adverbium  (biord) men  et adjektiv (tillægsord) og ordet er et subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled). Da subjektet (grundleddet) er et ord i fælleskøn (en forretning) må det derfor være "åben".

Det er imidlertid en udbredt dansk praksis at sige "Butikken holder åbent", så man vil nok ikke kunne kritisere dig voldsomt for at bruge formen "Forretningen holder åbent".


Svar #10
15. december 2018 af anonym000

Okay, tak. 

- - -

...............


Skriv et svar til: Stedsbiord, tidsbiord, mådesbiord og gradsbiord

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.