Psykologi

Udenadslære

08. januar 2019 af migmigogattermig - Niveau: Universitet/Videregående
Hej,
Jeg skriver fordi jeg har læst medicin og læser på 4. Semester, men pga for meget udenadslære er jeg gået død. Jeg synes der er for lidt man skal overveje og tænke over i forhold til mennesket og mere fokus på at memorere alt og gøre det hurtigere end hurtigst.

Jeg overvejer nu at søge ind på psykologi, men skal vide om der er meget udenadslære og hvordan undervisningen er. Skal man møde meget op? Er Læse byrden stor? Hvis ja, hvad er jeres erfaring og hvor mange timer bruger i dagligt på at studere? Og er psykologi et fuldtidsstudie?

På forhånd tak :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
08. januar 2019 af JulieW99

Psykologi er fuldtidsstudie som alle andre videregående bachelor/kandidatuddannelser. Jeg vil gætte på at der til psykologi er en noget større læsemængde end medicin. Jeg synes i hvert fald ikke, at læsemængden på medicin er særligt stor.

Held og lykke med skiftet. Jeg er også selv ved at få pip af udenadslæren på medicin.

Som et råd på vejen: er udenadlæren virkelig den eneste grund til at læse psykologi? Gør det op med dig selv. Psyk har helt sikkert også nogle ting du vil finde dybt irriterende.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. januar 2019 af Smut1

Hej! Her du min mening om bacheloren på psykologi på KU (Det skal dog lige siges, at jeg mangler fagene kognitionspsykologi, udviklingspsykologi, forskningsdesign og videnskabsteori og samtaletræning). Der er ingen udenadslære!!! Så er det vist ikke så meget mere at sige til den sag ??

Med hensyn til pensum er det rimeligt stort, men du behøver til gengæld heller ikke at læse det. Jeg har en personlig statistik, der siger, at jo mere pensum fra et fag jeg læser, desto dårligere karakter får jeg (hvilket faktisk godt kan være lidt af en mundfuld at sluge!)

...Og nej det er ikke et fuldtidsstudium...


Svar #3
08. januar 2019 af migmigogattermig

Tusind tak for jeres svar.

#2 - hvor meget læser du om dagen på psykologi? Og hvordan kom du ind. Jeg havde med hurtigstartsbonus gennemsnittet til at komme ind på medicin, men hold nu op, på psykologi er det meget højere! Det ser svært ud at komme ind, derfor kunne det være rart med en nogen der kunne dele deres erfaring om optagelse :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. januar 2019 af Smut1

#3 Jeg kan ikke rigtig svare på, hvor meget jeg læser, da det varierer meget, især fra fag til fag, men også periodemæssigt.  

Jeg er kom ind gennem kvote 1, så jeg er nok ikke den rette at spørge om optagelse gennem kvote 2. 

Jeg kender dog en, som syntes, at medicin var for tungt, men gerne ville "arbejde" med mennesker, som er faldet rigtig godt til på psykologi. Held og lykke :)


Svar #5
08. januar 2019 af migmigogattermig

Nårh okay, det er ellers dejligt, når man kommer ind gennem kvote 1. Det giver ro i sindet. Jeg har ikke hurtigstartsbonus længere, så jeg kan ikke benytte mig af det til optagelse gnm. kvote 1.

Men ellers tak for det hurtige svar :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
28. januar 2019 af 123434

Til migmigogattermig.

Du skal nok gøre op med dig selv om du finder menneskets krop eller menneskets sind mest interessant. Har du mest lyst til at være læge eller psykolog? Det synes jeg skal være det afgørende for beslutningen

Hvem siger medicin nødvendigvis er udenadslære hele vejen igennem-uden at have kendskab hertil, så er det måske nogle andre ting der er i fokus på kandidaten? I og med at du er nået til 4 semester, så viser det jo også at du har evnerne til studiet, uagtet at det måske i perioder kan være mindre spændende med alt det udenadslære

Det er bestemt legitimt at skifte retning. Det skal man også huske på.

Brugbart svar (1)

Svar #7
02. februar 2019 af guzbak

Det er så synd at droppe ud nu, hvis du fortsat synes at selve medicinstudiet og arbejdet som læge er spændende. Alt det sjove kommer fra 6. semester og frem, hvor det bliver en helt anden eksamensform, med kliniske perspektiver og casebaserede eksaminer. 

Bare du har det i tankerne, før du vælger at droppe ud! :-)

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #8
03. februar 2019 af migmigogattermig

Tak for alle jeres svar :) Jeg har overvejet meget det med sind og krop og synes sindet og hvorfor mennesket gør som det gør osv. er lige så, hvis ikke mere spændende end det kropslige. Jeg synes bare det lægelige er for bredt og inden du overhovedet bliver set som en 'læge' og ikke reservelæge er så langt ude i fremtiden. Det er det, der holder mig tilbage + slf. studiemetoden. Jeg synes også bare, at så snart jeg sætter mig ned for at læse alt det pensum, så ser det bare så tungt og uoverskueligt ud altid. Jeg er begyndt at blive træt af den følelse hvis I forstår, hvad jeg mener. Altså at man aldrig har fred i sindet, hele tiden skal bekymre sig og arbejde overtid for at opnå de daglige studiemål. Og at jeg skal kæmpe med denne følelse hele tiden, hvor jeg bare føler studiet er en byrde - og sådan burde det jo ikke være.

Jeg ærger mig også rigtig meget over, at jeg ikke overvejede de her ting tidligere, men I guess jeg var for bekymret om at skuffe folk omkring mig og migselv, fordi jeg 'har givet op'.

Jeg har læst meget om psykologistudiet for tiden og det ligner bare mere mig og jeg tror jeg vil føle mig bedre hjemme der. Så det håber jeg går godt :)


Brugbart svar (1)

Svar #9
03. februar 2019 af guzbak

Jeg havde det præcis som dig i løbet af bacheloren, men det hele vendte virkelig på 6. semester, da fokus blev flyttet til det kliniske, og ikke bare en masse udenadslære. Det synes jeg bare du skulle vide, da dt er noget mange på studiet er enige i, hvis du ikke allerede havde hørt det.

Du skal vælge det som er det rigtige for dig! Om det bliver lægestudiet, eller psykologistudiet, ønskes du alt held og lykke fremover :-) Det bliver et langt og kedeligt arbejdsliv, hvis man ikke finder lykken i det man arbejder med.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #10
07. februar 2019 af 123434

Til migmigogattermig
Kan godt forstå din følelse af opgivenhed og udbrændthed. Spørgsmålet er om du kan få hjælp til at tackle den. Studiet skal jo ikke fylde det hele. Og du kan sikkert godt få noget hjælp til at strukturere det og trække de vigtigste pointer ud af pensum(SPS-støtte)

Igen hvis du føler mere for psykologistudiet og det at blive psykolog, så er det da helt fair. Jeg forstår udemærket din frustration.

Skriv et svar til: Udenadslære

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.