Diotimas kærlighedstrappe

“Der er en trinfølge fra den legemlige skønhed til den højeste skønhed, fra den skønhed, der kommer til syne i en mangfoldighed, til den ene skønhed, som er sig selv, evig, fuldkommen, uforanderlig. De, der elsker den legemlige skønhed, vil se den skønhed, der er fælles for alle, han vil se skønheden i de mange legemer, han vil gå videre, til skønheden i den rette levevis og til kundskabernes skønhed, til han pludselig står ansigt til ansigt med den rene skønhed, ikke noget, der er skønt i én henseende, grimt i en anden, ikke et skønt ansigt eller en skøn tanke, men den ene skønhed, den hvorfor han udstår så megen møje. Den der skuer det skønne med det blik, hvormed det kan beskues, og som lever med det, han vil ikke skabe afbilleder af det gode, for det er ikke et billede, ham har begrebet. Det er sandheden, han har fået i eje, og sand godhed vil han skabe. “

Er der nogle der kan forklare mig hvad dette i bund og grund betyder? Har døjet med det i så langt tid.