Kemi

Covalente bindinger

13. februar 2019 af halløj32 - Niveau: 9. klasse

Hej

hvordan kan jeg finde svar på følgende:

Antal bindinger på atomerne H, C, N, O og Ne?


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. februar 2019 af Eksperimentalfysikeren

Som jeg skrev i din anden tråd leverer hvert af atomerne i en binding 1 elektron til bindingen. Ud fra det ville man gætte på, at O, der har 6 elektroner i yderste skal, ville have 6 bindinger. Det er dog normalt ikke tilfældet. Elektronerne kan optræde i par. Der kan være 4 par i den yderste skal på C, N og O. Når der er 1 til 4 elektroner, er de alle uparede, så hver af dem kan indgå i en binding. Når der 5 til 7 elektroner, danner nogle af dem par. De kan ikke deltage i bindinger, da bindingerne dannes ved at elektronerne danner par med det andet atoms elektron. I N er der 5 elektroner i yderste skal, så der er et par og 3 uparede elektroner. Det giver 3 bindinger. Tilsvarende for O (dog er der her specielle forhold). Ne har 8 elektroner i yderste skal, så der  er 4 par og ingen uparede elektroner.

For S og enkelte andre stoffer er der undtagelser. S har ligesom O 6 elektroner i yderste skal. Det skulle give 2 bindinger, hvilket også er det normale. Der sker dog også det, at hvis et O atom, kommer tæt nok på et S-atom, hvor de to bindinger allerede er i brug, kan der dannes en binding, hvor S-atomet leverer et elektronpar til bindingen og O-atomet går ind med to tomme pladser. Det er derfor, der kan være 4 O-atomer i svovlsyre: H2SO4.


Skriv et svar til: Covalente bindinger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.