Geografi

Varmekapacitet - havet vs. jordenoverfladen

24. februar 2019 af Alrighty - Niveau: C-niveau

Som jeg har læst betyder varmekapacitet den mængde energi det kræver at opvarme 1kg materiale 1 grad. Men jeg bliver forvirret når min geografibog beskriver havet som at have en højere varmekapacitet fordi at det tager længere tid at varme havet op. Tager det ikke længere tid at varme havet op fordi at det er dybere end jordoverfladen og at varmen fordeler sig bedre end i jorden?

Jeg tænker også lidt, at hvis du putter jord på en pande, og lige så meget vand på en anden pande, ville vandet så ikke nå 100 grader hurtigere end jorden?


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. februar 2019 af ringstedLC

Hmm, spørg lige Mor først, inden du går i køkkenet.

Nu er jord ikke et bestemt materiale, men det er helt sikkert, at jo mere fugt (vand), den indeholder, jo længere tid vil den være om at blive varm.

Din bog er god nok. Vand har en meget stor varmekapacitet. Der står sikkert også noget om temp. kyst- og fastlandsklima. Forskellen skyldes hovedsaligt havet. I vores del af Europa er temperaturudsvingene ikke ret store, når man tænker på, at vi bor på 56º N. Det skyldes, at havet holder på sommerens varme langt ind over vintersolhverv, hvor man umiddelbart skulle tro, at det var koldest. Derfor er februar vores koldeste måned og august den varmeste.

At vi derudover er begunstiget af Golfstrømmens varme vand, der kommer helt nede fra Florida og holder Nordkap isfrit året rundt, siger måske endnu mere om vands varmekapacitet.

Tag et verdenskort og følg vores breddegrad rundt over kontinenterne. Selvom man tager højden o. havet i betragtning, er der ikke mange steder på Jorden med så høj en gennemsnitstemperatur og dertil en maksimal forskel på kun ca. 20º i månedstemperatur.

Din tese om havdybden holder ikke, da det varmeste vand altid vil ligge i de øverste lag, hvorimod jord bliver liggende. Dybhavet er faktisk temmelig koldt selv i de tropiske egne.


Skriv et svar til: Varmekapacitet - havet vs. jordenoverfladen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.