International politik

Hvad ligger spørgsmålet i forlængelse af? Har I arbejdet med begreberne idealisme og realisme i international politik?

Nej, de begreber du nævner, har vi ikke arbejdet med endnu. Vi har blot fået det ovenstående spørgsmål, idet vi kaster os ud i emnet.

  Indled en brain storm.
Hvor der er mennesker, er der interesser.
Interesserne er dér, hvor resourcerne er.
Kampen om
  metaller,
  olie,
  billig arbejdskraft,
  sejlbare ruter (tænk på isens nedsmeltning i de arktiske farvande, Ruslands annektering af Krim, ...),
  ....
Hvordan skal landene fordele resourcerne, så alle bliver tilfredse?
Hvorfor skal én diktator kunne have så meget magt, at hans lands resourcer udsultes til fordel for militæret?
Fortsæt selv listen.
Hvordan skal to børn dele tre vingummibamser? ... De får selvfølgelig 1¹/₂ hver.


 

Det kan være, fordi at landene i verden har en forskellig tilgang til udenrigspolitik (idealistisk/realistisk tilgang). Der er delte meninger, om hvordan freden i verden kan opretholdes. Nogle er af den mening, at den kan opretholdes via tæt samarbejde som fx. FN, EU, diplomater osv. For hvis man arbejder sammen og handler sammen, så har man ikke lyst til at gå i krig med hinanden. Andre er af den mening, at hvis man stiller en modmagt op mod den fremherskende magt, så opstår der er en magtbalance, hvor ingen af dem har lyst til at gå i krig med hinanden, fordi de begge evt. ender med at blive udslettet. Fx. en bipolær verden, hvor der er 2 stormagter, der har lige meget indflydelse økonomisk, militært og politisk. Et eksempel på dette kunne være USA og Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Krig opstår bl.a. når nationale interesser sættes over samarbejde, hvis nogle lande fx ikke respekterer de forskellige organisationers "love" som fx menneskerettighederne som al-Assad i Syrien eller hvis det er sandt, at USA startede Irakkrigen pga. olie. 

Alle lande fører en eller anden form for udenrigspolitik, - selv Nordkorea. Og en eller anden politiker har en gang sagt, at krig blot er udenrigspolitik med andre værktøjer, - underforstået end de mere civiliserede som bruges i diplomatiet. Det vil sige, at når et lands interesser bliver truet tilstrækkeligt meget og de diplomatiske forbindelser må give op, er dets politiske overhoved formentlig allerede igang med udtænke et militært scenarie.

Hvordan det så forløber, kommer an på mange forhold. Fx hvordan er styrkeforholdet mellem parterne, hvem kan man alliere sig med og viljen til at bruge militær magt hos overhovedet og dennes rådgivere. Og da disse faktorer afhænger meget af øjnene, der ser, giver historiebøgerne mange eksempler på uforklarelige krige, men også krige, der heldigvis ikke blev startet.

Tusind tak for jeres besvarelser. Det hjalp en del!