Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

ENGELSK/HISTORIE- HVAD KAN DE?!

31. januar 2020 af StxAndSuch

Jeg står i den situation at jeg har valgt at skrive SRP i fagene historie og engelsk (begge på A).

Men hvad kan det ene fag, som det andet ikke kan, i forhold til at analysere en tale, en tegnefilm eller en plakat? Har forsøgt at udspørge mine vejledere, men følte ikke jeg fik noget ud af det, så nu er jeg lidt desperat!

Er der en venlig sjæl derude?


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. januar 2020 af thelma333 (Slettet)

jeg er ikke helt sikker på, at jeg er med på, hvad du mener - men måske kan du blive lidt klogere her

https://historiskmetode.weebly.com/srp-og-historiefaget.html

https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/skriv-historie/opgaveskrivning/srp/

http://octavius.vibygym.dk/fag-i-sammenspil-oversigt.html

Svar #2
01. februar 2020 af StxAndSuch

Tak for de gode links, havde dog tænkt lidt mere på at fagene jo begge kan analysere plakater, tegnefilm, taler osv- og jeg vil jo mene at de vil finde ud af akkurat de samme ting. Eksempelvist i en amerikansk-patriotisk tale. Begge fag ville jo konkludere det samme gennem en analyse. Den eneste forskel jeg kan se er at man går dybere ind i ordvalg, argumentationsanlayse osv. hvis man bruger engelskfaget. Men man kommer frem til det samme, så hvordan skal man begrunde at man har brugt det ene fag og ikke det andet?
I eksemplet med en plakat kan de jo akkurat det samme...

Brugbart svar (1)

Svar #3
01. februar 2020 af mettemettemette

Jeg mener, at du bruger historiefaget ved at redegøre for baggrunden for en plakat eller en tale og så evt analysere dens funktion i den tid og det samfund hvori den er frembragt. Bare som et eksempel: Ved de nazistiske propaganda plakater kan man bringe det historiske aspekt frem ved at gå i dybden med Nazitysklands historie, og ved Uncle Sams hvervningsplakat/Obamas eller Trumps taler kan du historisk både redegøre for og analysere det amerikanske samfund eller tidsånden, uanset om det er anden verdenskrig, vietnamkrigen eller Irakkrigen.

Hvorfor er der brug for patriotisme i USA? Hvad er funktionen? Du kan gå helt tilbage til grundtanken for pietismen i USA, hvor succes er tegn på, at du er elsket af Gud, mens fattigdom er det modsatte. Hvordan viser det sig i amerikanernes syn på folk, der har svært ved at klare sig selv? Hvis jeg viste specifikt hvad du skal analysere, kan jeg komme det nærmere.

Det giver vægt i en opgave hvis du har lavet et godt historisk fundament. Du kan f.eks. inddrage brugen af civilreligion, der både blev brugt i Nazityskland og i USA, som noget folket kunne samles om. I USA, specielt, fordi der ikke er en statsreligion eller en bestemt kultur. De forskellige kulturer samles så om patriotisme, sport, flaget og endda kendiskulturen. For at vise det i en analyse af et engelsksproget værk (Engelsk), må du jo inddrage aspekter af USAs historie (Historie).


Svar #4
01. februar 2020 af StxAndSuch

Mange tak for et dejligt uddybende svar, der sætter ord på mange af mine egen overvejelser!

Jeg vil skrive om Amerikansk propaganda under 2. verdenskrig.

Herunder vil jeg undersøge en af Disneys patriotiske kortfilm og sammenligne med en probagandaplakat, hvor Uncle Sam bruges, med henblik på hvordan velkendte figurer har til formål at udbrede patriotisk probaganda i perioden. (Dette redegørende niveau vil kun være historiefagligt, og vil, som du selv er inde på, undersøge den amerikanske identitet og historie.)

Til mit analyserende niveau er jeg ude i at analysere en tale af med fokus på intention og diskurs. (Her skal jeg helt klart have mere engelskfagligt med, så eventuelt en perspektivering, eller hvis jeg får andre ideer..)

Til det diskuterende niveau mangler jeg lidt en vinkel, da det jo er oplagt at snakke om hvorvidt det er problematisk at bruge underholdningsmedier (grundet om dert er demokratisk osv) og effekten af det, men synes det har været svært at finde materialer om...


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. februar 2020 af thelma333 (Slettet)


Skriv et svar til: ENGELSK/HISTORIE- HVAD KAN DE?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.